Friday, September 19, 2014



Panelsamtale om performativ kritik med Magnus William-Olsson, Vanessa Place og Kamilla Löfström @ Reverse i København. Virker vellykket når man har engagerede samtaler med ukendte mennesker bagefter. Også glad for at Vanessa så på mig når hun talte.

Wednesday, September 17, 2014

There are Vanessa Places I remember all my life/ Though some have changed/ Some forever, not for better/ Some have gone and some remain. Reverse imorgen, denne + denne.

Monday, September 15, 2014

Greit. På tide med litt selvransakelse. Hvordan kan et musikktidsskrift motarbeide slike diskriminerende tankemønstre? En helt sentral del av redaktøransvaret bør være å sørge for en så lite ensartet stab som mulig. Aktivt bør det jobbes for at ulike synsvinkler, bakgrunner, fødselsår – og ikke minst kjønn, er representert på sidene. Ikke nødvendigvis
for at alt skal sees på med «feministiske briller», men for å berike meningsmangfoldet.

Dette skriver ENO-redaktør Eirik Kydland som intro til all-female #17 her.

Saturday, September 13, 2014



Karin Haugen er tilbage som redaktør for Bokmagasinet. I anledning af at Sultprisen i år gik til sagprosaforfatteren Alfred Fidjestøl skriver Haugen kloge ord i dagens avis. Jeg er voldsomt enig med hende som man for eksempel kan se her.

Monday, September 08, 2014

Berlin Atonal started out in 1982, but took a break through the 90s and 00s. The festival is back now, in 2013 and again this summer. Reviews here and here. Sadly none of the reviewers were present at the Biosphere 4D event on Friday. We were in a dark landscape of treelike "sound poles" … compared to Senking on Saturday Biosphere used real sounds like helicopters, bee swarms and the thrilling sound of falling pebbles.

Sunday, September 07, 2014

Program for Reverse her og This Heat her + her. Vanessa Place her.

Friday, August 29, 2014

Wednesday, August 27, 2014

En værktøjskasse til dette arrangement på Bergen Offentlige Bibliotek. Her er uddrag fra dokumentarfilmen Don't Need You fra 2005. Her er uddrag fra dokumentarfilmen No Alternative Girls hvor Kathleen Hanna taler iklædt en rød balaclava som Pussy Riot senere skulle lade sig inspirere af. Courtney Love interviewes i sidstnævnte, men hun tager ellers afstand fra riot grrrl-bevægelsen, bl.a. i denne spydige sang om Olympia. Her er en film om filmskaberen Sadie Benning som var med i Le Tigre og bl.a. har lavet denne video til Hannas soloprojekt Julie Ruin. Der findes bands som inspirerede riot grrrl, som Ex-Ray Spex og The Slits, riot grrrl itself (tidlige 90s) og de som kom efter, som ofte ikke har en DIY punklyd, men er elektroniske eller hvad-som-helst. Riot grrrl er ingen musikgenre. De tre centrale bands spiller helt forskellig musik: Bikini Kill, Bratmobile og Heavens to Betsy. Riot grrrl var allierede med Beat Happening, Nation of Ulysses og Fugazi.

Thursday, August 21, 2014

Nu har jeg sendt manus til redaktøren. Første version af the whole damn thing.

Thursday, August 07, 2014



Residerer i Potsdam og skriver manus færdig. Store mængder af rokoko Riot Grrrls i nabolaget. For at citere den skotske poet William Reid: "My favorite colour is gold."

Saturday, August 02, 2014

Triste nyheder nåede frem igår. Den norske forfatter Jan Roar Leikvoll er død bare 40 år gammel. Han skrev fire romaner, bl.a. den fantastiske og gruopvækkende Fiolinane (2010) som jeg kaldte "et ondt lille mesterværk" i Klassekampen. Her er et interview fra 2013.

Monday, July 28, 2014

Et spøgelse er en manifestation af en ånd, på samme måde er en plade nogens øjeblikkelige impulser, som er fanget for evigt. Når du ser et spøgelse, som ryster en
kæde eller noget i den stil, handler det typisk om et øjeblik af vold eller traume, et øjeblik spøgelset ikke kan komme forbi, et spøgelse er en følelse som gentages. Det sidder fast i tiden, det sidder fast i en anden dimension, mennesket er væk, men traumet, dødsårsagen eller hvad det kan være, sker igen og igen, og det er hvad en plade egentlig gør. Disse døde menneskers plader bruges af os, det er disse øjeblikke, som er væk, men som gentages i en psykotisk cirkel.

Langt interview med Ian F. Svenonius i næste nummer af Eno. Svenonius taler med the Bureau of Postphysical Rock 'n' Roll Workers i sin bog fra 2012 Supernatural Strategies for Making a Rock'n'Roll Group, som jeg skrev om i Vagant #2/2013. Sick fun at tale med ham denne sommer. Nogle af hans seneste essays her + her.

Saturday, July 12, 2014

Hvem har opfundet den typiske pige? I 90'erne brancher kapitalismen generøst ud og giver os hele fem typiske piger vi kan vælge imellem. Er du Baby eller Sporty? Ikke sig at du ikke har et valg som konsument. Men kan jeg vælge Punky Spice? Det er klart jeg kan. Sværere er det måske med Illegial Alien Spice og Anorexia Spice.

I'm pleased to announce that some writing has been taking place. I næste Vagant-spalte figurerer Viv Albertine, Ari Up, Sid Vicious, Dick Hebdige, David Lynch, Spice Girls ++ Anbefaler nye Standart hvis man lurer på performativ kritik og på hvad der skete her.

Thursday, July 03, 2014

Twenty perfect albums from The British Isles 1980 to 1983

Associates The Affectionate Punch 1980
The Sound Jeopardy 1980
The Human League Dare 1981
Japan Tin Drum 1981
Soft Cell Non-Stop Erotic Cabaret 1981
Simple Minds Sons and Fascination 1981
Echo & the Bunnymen Heaven Up Here 1981
Altered Images Happy Birthday 1981
OMD Architecture & Morality 1981
Yazoo Upstairs at Eric's 1982
ABC The Lexicon of Love 1982
Orange Juice You Can't Hide Your Love Forever 1982
Talk Talk The Party's Over 1982
Cocteau Twins Garlands 1982
Duran Duran Rio 1982
Visage Fade to Grey Singles Collection 1983
Thompson Twins Quick Step and Side Kick 1983
Big Country The Crossing 1983
Eurythmics Touch 1983
U2 War 1983

Wednesday, July 02, 2014

Jeg ser tilbage på Eiagate oktober 2011. Her er mine yndlingstekster 1 + 2 + 3 + 4 + 5

Tuesday, July 01, 2014

Svenonius sprang ned fra scenen efter koncerten og løb efter de coole piger i bandet, så strakte han armen ud efter mig og gav mig et kram. Jeg gav hele bandet hånden, smilede som en gris og sagde de lød godt. Det er mit selfie med Chain and the Gang; jeg har ikke brug for et kamera, det er i mit hjerte. De har alle sammen sølvjakker på, de er så fine.

Saturday, June 21, 2014



Audun og jeg kontemplerer svanerne på Landwehrkanal. Flere svaner.

Friday, June 13, 2014

På forsiden ser vi et udsnit af en mandekrop i en uvant positur. Maven hænger slapt over en lige så slap penis. Alt mandekroppen ellers prises for, dens legendariske hårdhed, det stive lem, de stramme mavemuskler, som holder indvoldene på plads, er fraværende. Men tekstens «boyfrind» er benhård, han optræder assertivt, han siger nej til det ene og det andet, han markerer sig, og kæresten er så opslugt, at hun næsten kun er til stede i kraft af ham som noget udflydende skidt han kan afvise. Den barnagtige skrift afslører kvinden som både underlagt og undergravende.

Punner lidt på "hardcore" i min Vagant-spalte #2/2014. Omtale af Christina Hagen ++

Wednesday, June 11, 2014



I find it hard to care for anything else but 3 jobs this summer, which include Svenonius + Albertine + riot grrrl. Two upcoming books with essays on Elmgreen & Dragset and Camilla Collett. And so actually our disarticulation; be a bush if you can't be a tree. In recognition of National Poetry Month; trust your heart if the seas catch fire.

Monday, June 09, 2014

Jeg er sluppet ind i Amerika, og på uafhængighedsdagen ankommer jeg til Olympia,
denne besynderlige lille by midt i The Pacific Northwest. Gaderne er brede og tomme, græsplænerne uendelige, og står i skærende kontrast til de tilgroede villaveje hvor dyr typisk stirrer på dig uden at flytte sig: Det er deres sted, naturen er vild her, bare tænk på alle de fuck-you-agtige bjørne som ruler på Mt. Rainier ikke langt herfra. På Pear Street boede i øvrigt Kurt Cobain i de sene 80’ere med sin moderlige kæreste, fem katte, fire rotter, en nymfeparakit, to kaniner og flere skildpadder. Ud af dette menageri og et ulykkeligt crush på en frisindet riot grrrl kom Nevermind. Men hvad er det med de græsplæner? Den totale mangel på ukrudt virker suspekt. Olympia er en lille by, men også staten Washingtons hovedstad, derfor disse endeløse græsplæner som breder sig ud for foden af administrative bygninger der drømmer i sommersolen. Jeg søger snart tilflugt fra varmen i et supermarked, og i en rundkørsel ved havnen passerer jeg et urovækkende optrin: En lille flok unge mennesker, nogle af dem iklædt sorte balaclavas, står fastfrosne med protestskilte: Revolt, står der, og noget med surveillance.

Senere forstår jeg at de er del af en aktion som kalder sig Take back the Fourth, ikke alene med hint til den fjerde juli, men også til The Fourth Amendment, loven om retten til privatliv. Jeg kan ikke påstå at det er en generel tendens den korte tid jeg er i Olympia, men angstbølger fornemmes i kølvandet af NSA-afsløringerne. Midt i byen står jeg en dag og fotograferer et nydeligt motel-skilt i retrodesign som reklamerer med at der findes telefon og wifi. En ældre mand med vildt skæg kommer trækkende med en cykel og spørger mig vrissent om jeg har fået lov til at fotografere. Eftersom jeg praktisk talt tager billeder op i den blå himmel, tænkte jeg ikke at jeg skulle spørge nogen om lov, men manden ser vredt og nervøst på mig og insisterer på at jeg skal indhente en tilladelse.

Fra Vagant-spalte #3/13. Goddamn, jeg glæder mig til at skrive den tekst om Olympia nu! Og jeg glæder mig til denne også. Pics her og anmeldelse af nye The Hive Dwellers her.

Wednesday, June 04, 2014

Forfatteren som oplyser kan man møde glimtvis når teksten ikke lukker sig om de individuelle smagsløg. Vi står imidlertid midt i en bølge af mere eller mindre vellykkede angreb på grænserne mellem virkelighed og fiktion, og det er fejlagtigt at tro at den eneste måde hvorpå man kan gøre sagprosa litterær, er ved at puste jeget op som en kulørt ballon. Prisvindende forfattere som Åsne Seierstad og Gaute Heivoll har utvivlsomt hæderlige hensigter, men deres litteratur fremstår ofte som sentimental kitsch som peger på forfatteren snarere end at give reel plads til den virkelighed som man vil sætte i fokus.
Vil vi lukke verden? Nej, vi vil vel åbne den?

Er De forvirret? Kender De ikke helt Dem selv igen? Hvad er det Bernt Erik Pedersen refererer til her? Igår blev vi enige om at det CIRKA er hvad jeg skriver her.

Friday, May 30, 2014



Sid's brought a saxophone which he toots on. His hands are on the saxophone, his elbows tucked close to his body, feet and knees together, legs straight as he jumps up and down like a matchstick pinging out of a catapult. (This catches on when he does it at gigs and is later called the Pogo.)

Viv Albertine's memoire is sick funny. Review here. Lovely portraits of Sid Vicious and Ari Up. Albertine's style was copied by many; Madonna, Cyndi Lauper, etc. Makes it easier to accept her versions of the myths about the Pogo, the safety pins and the Dr. Martens ++ Did she and Richard Hell ever get together to discuss punk fashion? I bet The Met tried real hard last summer. Here's the lovely Slits plus some related stuff.

Sunday, May 25, 2014



Dette er vejen til Polen. Pics fra mit skriveeksil her.
Det er bare at kjøre på, som den gode Mazdak Shafieian plejer at sige.

Tuesday, May 20, 2014

Hassan blir ofte, litt misvisende, kalt en rappoet. Ganske riktig har han erfaringer med rap-musikk, men hans messende og dypt alvorlige opplesningsstil er helt fri for vestlig swing og groove. En annen strålende skandinavisk forfatter, svenske Jonas Hassen Khemiri, har også skrevet bøker på «blattesvensk» (debutromanen Et øye rødt, oversatt til norsk i 2005), og hos ham finner vi de samme språklige kyborgidentiteter. Khemiris rapinspirerte unge menn har ofte labile, flerstemmige uttrykk som virrer mellom rappens overmot og andregenera- sjonsinnvandrerens panikkslagne ønske om å gli inn i den etnisk svenske folkemengden (Jeg ringer mine brødre, på norsk i 2013). Khemiri (og av og til Hassan) skriver med et raffinement som ville få Jacques Derridas ører til å blafre. Vi hvite, autentisitets-
søkende lesere får avslørt den innebygde eksotismen i blikkene våre.

Anmeldelse af Yahya Hassan: Yahya Hassan her.

Friday, May 16, 2014

The #snark was #snarky. It was an open hand and it was #snarky. There was no end to the #snark when you reached out your hand. I saw it and it was #snarky. All it was, it was #snark. The #snark was #snarking, it's the #snark of the open hand. The open hand was dirty and open and #snarky. Stop the #snark of the open hand now. Don't ever open your hand, don't ever try to connect. All that is just filthy #snark, the filthy #snark of the open hand        

Thursday, May 15, 2014



Her er et billede fra en event som jeg allerede har nævnt flere gange. Her et interview med Rosi Braidotti og her Mariann Enges fine opsummering af The First Supper Symposium i Oslo.

Wednesday, May 14, 2014



Jeg rocker Norsk Kulturråd sammen med (fra venstre): Per Gunnar Eeg-Tverrbakk, Arild Danielsen og Katrine Heggstad. Mere her.

Monday, May 05, 2014



Fantastisk sag af Silje Bekeng om Rookie i Bokmagasinet 26. april. Ai, københavnske litteraturfestivaller tog min opmærksomhed bort fra avislæsningen. Men go, Rookie!!

Saturday, May 03, 2014



Vintage Gasspedal-foto fra 2003. Audun og jeg læser Stuelands omtale af GK i Klassekampen en tidlig morgen på Bergen stasjon. Billede taget af Auduns mor. Dette N&D-udklip er vist også fra 2003. Gasspedal fylder 15 år og dette fejres i Fredrikstad næste helg.

Sunday, April 27, 2014

På Txtville nævnte jeg Camilla Colletts "zine" Forloren Skildpadde fra 1837, Klingen og Rondo som zineinspirerende tidsskrifter, Grønn kylling (arb. tittel), Ovary Action, Avsagd hagle, Ikke til hjemlån og Riot grrrl-fanzinerne Bikini Kill, Jigsaw, Gunk, Girl Germs, Girl Fiend og Outpunk plus St. Petersburgs egen Knives and Forks i mit oplæg om fanzine-kultur. Desværre blev der for lidt tid til at høre om publikums egne zineerfaringer. Ideelt set kunne vi have taget en pause og efter det sat os omkring et bord og talt videre. Der var desværre mangel på ressourcer og kræfter, men jeg håber alligevel folk gik derfra med nye tanker i hovedet. Jeg fandt en tekst frem fra Utflukt 2/3 2009, den ligger her + her + her.