Stefan Aust: Baader-Meinhof. Historien om Røde Armé Fraksjon her.

Stig Sæterbakken (1966 - 2012). Et ubegribeligt tab.



Her ------ her ------ her ------ her ------ her ------ her ------ her.

Hvad betyder disse indledninger? De melder sig og vil være med, specielt ved stor læsebegejstring. Det korte svar er at teksten, hvis den er god, skriver mig. Fx her og i Vinduet #4/11 om Simon Reynolds og Joy Press: The Sex Revolts. Marc Bolan roterer i sin grav.

Under en teach-in hadde han hørt Wolfgang Huber si: "Det finnes to muligheter: enten får man nyrestein, eller man kaster stein på kapitalismens sentre. Pass dere for nyresteiner!""

Over skrivebordet henger Che Guevara
Under skrivebordet McNamara.
Dere rejser med trikken,
Sjefen kører Porsche.
Gør slut på konkret-stanken nå
Dann et APO-kollektiv.

I 1968 forlader Ulrike Meinhof det venstreradikale tidsskrift konkret. Hendes sidste tekst er et opgør med sig selv som spaltist og med redaktøren Klaus Rainer Röhl som også er far til hendes tvillinger. Röhl trykker hendes tekst, på forsiden skriver han: "Ulrike Marie Meinhof: Kan konkret ennå reddes?" Meinhof opfordrer til besættelse af redaktionslokalerne, og ovenstående tekst deles ud. Fra Stefan Austs bog om Baader-Meinhof fra 1985, nu også på norsk.

Oi, Audiatur Waste Land præsenterer Olga Ravn og Aina Villanger ++

Ny 1243-siders Johan Jönson ude idag --------------- her + her + her.

Anmeldelse af Johannes Anyuru: En civilisation utan båtar her. Geir Angell Øygarden kommer med en præcision i kommentarfeltet.

Dror slutade med taktiksnacket och talade en stund om Judith Butlers föredrag i Stockholm för någon vecka sedan. Han talade om etiken, om att stå upp för den Andres mänsklighet, och att denne Andre måste vara den verkligt Andre, den monstruöse, obegriplige Andre. Denne Andre måste solidariteten också innefatta, annars är den nästan ingenting.

Johannes Anyuru taler med Dror Feiler i Athen før Ship to Gazas anden rejse. En civilisation utan båtar er baseret på Anyurus blog. Findes Butlers tale på net, anyone? Jeg solgte min billet.

God basis for diskussion af konceptuel poesi hos Nexø og Grønlie.

Sagde vel noget relativt fornuftigt om kjærlighet og humor i 2011.

Tipper bloggen ind i 2012. Her gør Vertigomannen status à la blues.

Det er jammen raust å gi forfatteren skylden for en framstilling av henne som man selv har skapt. Det skaper liv og røre når avisene river ned de bildene de selv har bygget opp. Men særlig infamt er den måten Information åpenbart både forakter de forfatterne som kan og vil være med i mediespillet, og de forfatterne som sier fra.

Tue Andersen Nexø i en strålende Kk-kommentar til Promenaden, Niels Frank og hvad som videre fulgte. ***Reading link is optional***

JANUAR. Julian og jeg ser Carsten Höller på Hamburger Bahnhof. FEBRUAR. I en lejlighed i Charlottenburg får jeg en mail hvor der står at Kritikerlaget mener at jeg er årets papnæse, de beder mig holde kæft om dette i tre uger. MARTS. En espressokande eksploderer i mit køkken, Audun og jeg ser overraskede på hinandens brunplettede ansigter. I Visby lytter jeg til "The Rain Song" af Led Zeppelin unaturligt mange gange. Peter går med den enorme blomsterbuket i sneen i Oslo. I Bergen er jeg en skrækslagen tilskuer til Klara Sofies guldfisks død.

APRIL. Silje Nes spiller en koncert i hjørnet af en berlinsk lejlighed. MAJ. Erle og jeg marcherer målbevidst mod Neukölln den første. En sidste panikslagen korrektur på manus læses i Oslo. JUNI. Bogen materialiserer sig, og jeg mødes med min folkeskoleklasse, en flok børn med rynkede masker; ingen kan forstå hvorfor jeg har udgivet en bog på norsk. Jenny står badet i rødt shoegazerlys på Last Train.

JULI. Verden går til helvede midt i en yogatime, vi lever i skyggen endnu. AUGUST. Lou Barlow forklarer mig på Twitter hvad sangen "Skull" handler om (speedball med Evan Dando) og anbefaler bandet Reading Rainbow, som nu hedder Bleeding Rainbow. SEPTEMBER. Audun og jeg rocker ud til Turbostaat på Astra.

OKTOBER. På Brooklyn Museum ser jeg Judy Chicagos "The Dinner Party" og en samtale med en norsk komiker udfolder sig på net. Stephen Duncombe signerer en bog: "Make a riot of your own!" Årets bedste dag er den 16. oktober, som bl.a. består af Žižek, OWS, Throwing Muses og hysteriske opringninger fra norske journalister ved Ground Zero. Vrede norske mænd fortæller mig i et klandreværdigt sprog at de fandeme ikke er vrede. NYC Ghosts and Flowers går i ekstatisk enhed med hylet fra subwaytoget på vej over Williamsburg Bridge. NOVEMBER. AirBerlin sparker mig af flyet med Bob Dylan: How does it feel/ to be on your own/ like a complete unknown/ no direction home, og jeg er syg en måned. This is on my mind i Klassekampen. DECEMBER. I Århus skriver jeg mit oplæg på scenen, mens Mikkel Bolt taler ved siden af mig, senere jammer mit kamera fem meter fra Thurston Moore i Berlin. Antal timer foran skærmen xxxx, antal publicerede tekster ca. 30, antal sceniske seancer ca. 15.

Det er håbløst at være optaget af riot grrrl når man ikke er pladesamler. I marts 2011 skrev jeg en riot grrrl A-Z til Fett, et sjovt job som jeg i mit stille sind dedikerede til min ikke-eksisterende 11-årige lillesøster. I teksten skriver jeg bl.a. at jeg ikke har hørt Heavens to Betsy og Nation of Ulysses ... men det har jeg nu, for riot grrrl-boblen er ved at sprække på Spotify, hvor man nu kan finde Bikini Kill, Bratmobile, Team Dresch, Heavens to Betsy, Slant 6, The Frumpies og meget mere. I Fett skriver jeg desuden at Tobi Vails fanzine Jigsaw kan findes på net, det kan det også, i form af en vidreførelse af Jigsaw i blogform, men altså ikke de første papirnumre ... nogle af disse fik jeg imidlertid at se i New York i oktober, på Fales Library. I 2011 skrev jeg iøvrigt også denne sag og en sag til Vinduet #4 om Reynolds/Press: The Sex Revolts (1995).

Han strakte hånden mot bordet, og unnskyldte seg med én gang etterpå. "Den er veldig god, jeg liker å spise spekepølse, det er ikke det ... men å fotografere den, nei. Det er organisk, og da blir det så mange uregelmessigheter, alle de der små fettrendene som er så forskjellige fra pølseskive til pølseskive. Man blir liksom ... motløs."

Jed hos Houellebecq. Kartet og terrenget oversat af Thomas Lundbo.

Anmeldelse af Caroline Kaspara Palonen: Xeroxdager her.

Kate Bush: 50 Words for Snow
PJ Harvey: Let England Shake
Grouper: Alien Observer
Wild Flag: Wild Flag
Biosphere: N-Plants
J Mascis: Several Shades of Why
Evangelista: In Animal Tongue
Stephen Malkmus & the Jicks: Mirror Traffic
Thurston Moore: Demolished Thoughts
Jenny Hval: Viscera
Iceage: New Brigade

Tilfældigt rangeret top 11 for 2011, taget i betragtning at "ny" musik ikke er ny længere, og arkiverne er mere interessante, as we know. På live-scenen Thurston Moore og Carla Bozulich @ Volksbühne, Throwing Muses @ Bowery Ballroom, Sebadoh @ Festsaal Kreuzberg, Rival Schools @ The Bell House og Youth of Today @ Santos

Jeg tror egentlig det var Xerox som drepte den fuglen som lå utenfor inngangspartiet vårt her om dagen. Men nå maler hun og vi er rolige. Vi banner ikke. Vi dreper ikke. Vi er ikke sånne. Vi bare henger på en benk, vi maler og vi smiler.

Relativt random citat fra Caroline Kaspara Palonen: Xeroxdager

Simple Minds; 80s symbolistic video art overdrive 1 + 2 + 3 + 4.

Om Trygve Mathiesen: Norsk postpunk 1980-1985 ------------ her.

“The future has no future” is the wisdom of an age that, for all its appearance of perfect normalcy, has reached the level of consciousness of the first punks ------------ Mere her.

Take a walk, take a walk with me ------------ Promenaden er åben.

Ironically, the exhortation 'riot, girls!' is one of the challenges Iggy threw at a crazed audience during the gig documented on the Stooges' live album Metallic K.O. A comparison between Bikini Kill and the Stooges reveals some of the differences between male and female rebellion. Iggy turned self-mutilation and reciprocal abuse between audience and singer into grisly theatre; Bikini Kill sing about unsolicited, real-life abuse over which they have no control. Iggy, following Jim Morrison, envisioned incest as the ultimate symbol of transgression/transcendence in his Oedipal fantasy 'Sister Midnight'; for the Riot Grrrls, incest isn't a metaphor but an omnipresent threat. It haunts their imagination as a symbol of patriarchal domination.

Fra Simon Reynolds og Joy Press-bogen The Sex Revolts. Gender, Rebellion and Rock 'n' Roll (1995)

I oktober sidste år forsøgte jeg mig med lidt hjemmestrikket poesi
i en anmeldelse af Geir Gulliksens roman Forenkling: «Mørket er midt blant oss, mørket sitter til bords i kveld, midt i normaliteten rekker mørket sin tomme tallerken fram». Der findes et ekko fra Astrid Lindgrens Mio min Mio her, Ridder Katos soldater siger noget lignende da de søger efter Mio i skoven. Ekkoeffekten fortsætter
i Snorre Valens VG-kronik med titlen "Hatet er iblant oss" fra 25/11.

Martin Engbergs indledning til Ord & Bilds nye # om kritik findes her.

Danske og svenske venner har haft svært ved at forstå hvad det her "Harald Eia" og "Hjernevask" er for noget, her + her er et par links som viser forskellige perspektiver frem. Jeg kan iøvrigt også anbefale denne bog som Kvalshaug er for genert til at nævne ved navn.

Houellebecq-debat i Oslo 1/12 ---------- ydmyge bidrag her + her.

Kritikk og dialog krever meningers mot. Kritikerlaget i KK 29/10.

8. januar startede et begivenhedsrigt år med Karen Carpenter.