Wednesday, August 26, 2015



Where the Goths and Romans built their monuments to God in points and curves, this secular cathedral is rendered in right angles, a grid on to which techno maps itself.

Thursday, August 20, 2015

Kloge menneskerForlaget Oktober siger at min bog kommer ud i november.

Monday, August 17, 2015

Hvilken fantastisk idioti at forsøge at jage den blå orgonenergi som en anden magisk påskehare og påstå at sex og kosmos hænger sammen, og at insistere på at gøre disse tanker bestemmende for politikken, for arkitekturen, for vores menneskelige rammer.

Min tekst til Vagant Norden right -------------------- here.

Saturday, August 15, 2015

Jeg småløper over ruinene og over de nedtråkkede gressflekkene, og selv etter jeg har kommet ut fra området må jeg videre vekk fra lyden, lyden, lyden, lyden av bandet Kvelertak. Selv de siste ustabile drønnene som blåser bort med vinden røsker i meg. Etter noen minutters duse, norske folkemusikkfløyter bryter konserten ut i harde riff og replikker som «forrige gang vi spilte her viste jeg kuken». I hodet koker det sammen til en kjøttfløytefascisme jeg ikke kan bære på mine skuldre, en ideologisk vikingfest som ikke er forenelig med at jeg finnes. Noe må vike, jeg visker ut meg selv fra festivalen, ta meg vekk fra elektrisiteten, nå er jeg borte.

Dette skrev Jenny Hval om Øya-festivalen i Oslo i 2011 her (pdf). Noget kan heldigvis tyde på at 2015-festivalen har reduceret kjøttfløytefascismen en smule eller givet andre sensibiliteter mere plads. Her er Hval og apokalypsepigernes fantastiske koncert fra fredag og her en sag om Kathleen Hanna som spiller med The Julie Ruin idag. Billedet er herfra.


Tuesday, August 11, 2015

Under mit første, kortere besøg i Portland i 2013 har jeg intetanende booket mig ind på et hotel som samtidig huser GEAR Con, The Gaslight Explorers, Adventurers, & Romantics Convention som kalder sig en fejring af Pacific Northwest steampunk og neo-viktoriansk kreativitet, en tilbagevendende begivenhed som jeg to år senere opdager danner baggrund for en Portlandia-sketch. Stiv af skræk spiser jeg et stykke pizza i hotellets lobby omringet af paryk- og monokelbærende mennesker i overdådige, metaldekorerede viktorianske kjoler og jakkesæt. Amerikanske sciencefictionfankroppe er større end gennemsnittet så der er ganske meget korsetopspændt kød omkring mig.

Vagant-spalte #3/2015 om Portland, Portlandia, cykelhjelme, tribal tattoos, Generation X'ere, steampunks, Steel Bridge, vaskebjørne, vulkaner, Electric Youth og David Bowie.

Sunday, August 09, 2015

Der var mange andre drømmesekvenser, men denne: Min mor og far og jeg sidder og spiller et brætspil, jeg er netop kommet hjem fra Amerika, rejste hjem en dag tidligere, derovre er alle mine venner endnu. Jeg ser ud af vinduet og en paddehattesky ekspanderer. I alle farver. Den bliver ved med at udvikle sig, jeg mærker varmen og lugter den også, en kemisk lugt, værre end brændt plastik. Vi kan altså se til Amerika, eller får at vide i nyhederne at dette sker hvor alle mine venner befinder sig. Jeg begynder at græde, det bliver til en græde-drøm hvor jeg græder og græder, mens jeg og mine forældre (som er omsorgsfulde) står og sanser den her totalt ødelæggende atombombe i alle dens underligt psykedeliske dimensioner. Af og til ser jeg mønstre i stil med Hilma af Klint.

Monday, August 03, 2015

Opdager stadig nye guldkorn i musikhistorien. Jeg har opdaget ESG, her + her + her ++

Sunday, August 02, 2015



Mandag skriver jeg om Tracey Thorns bog Naked at the Albert Hall: The Inside Story of Singing, opfølgeren til Bedsit Disco Queen: How I grew up and tried to be a pop star, 2013.
Unn Conradi Andersen citerer mig i Dagbladet 1. august: "Litteraturen blir noe som snakker til følelsene og til folket, og ikke noe man trenger å vite noe om teori for å mene noe om." Jo, det står der faktisk i Klassekampen-sagen fra 2010, men jeg mener jo ikke at det er en kvalitet i sig selv at litteratur har mange referencer og bruger dem til at ekskludere læsere. De mest præcise formuleringer i den sag stod nok i min anmeldelse af Grimsrud, med al respekt for Sandra Lillebø og det lille interview vi fik til sammen. Glæder mig iøvrigt til at læse Elena Ferrante som ligger på bordet her.

Friday, July 31, 2015

It's not about making music. It’s about female empowerment (and making music). Her er mere info om rock camp-bevægelsen som startede i Portland i 2001. En tidslinje, om svenske Popkollo som startede i 2003 plus om denne sommers camp i Washington DC.

Wednesday, July 22, 2015



Greetings from The Rock ’n’ Roll Camp for Girls in Portland. A few pics here.

Tuesday, July 14, 2015



Idag har jeg været ude og se på Bispebjerg Bakke designet af kunstneren Bjørn Nørgaard som blandt andet er kendt for Børsaktionen (1969) og Hesteofringen (1970). Research til en Vagant Norden-tekst. Flere billeder i denne mappe.

Saturday, July 11, 2015



I enjoyed Linda Stupart's essay in the Chris Kraus anthology.

Thursday, July 09, 2015

Har Mette Høegs essay i Weekendavisen 12. juni været debateret? De to underligste ting er det sidste afsnit som skal linke til hendes kritik af samtidslitteraturen (dette mærkelige, kønssegregeret perspektiv) plus det faktum at hun ikke nævner eksplicit at Chris Kraus ikke bare er forfatter, men før det var en epokegørende, nyskabende redaktør for Native Agents-serien som bestod af feministiske forsøg på at merge French Theory med outsider-kvinders ("punx!") vidnesberetninger, fx Kathy Ackers tidlige tekster fra New Yorks stripbarer. Kraus var Ackers redaktør i denne serie, og ikke bare Acker, men hele Native Agents-serien burde vies grundige nylæsninger nu! Det er her cutting edge-eksperimenter med autofiktion virkelig tager af, så kan Poul Behrendt og andre gentage sig selv en million gange for at forsøge at hægte sig på Knausgård-hypen og "rule" den.

Wednesday, July 08, 2015



Wow, de mest fantastiske feriebilleder jeg har set nogensinde!!

Friday, June 26, 2015



If you wanna not waste yr time on Dickflix watch What Happened, Miss Simone?

Tuesday, June 23, 2015

Alligevel kommer der noget levende ud af noget så dødt som deres forhold. De første 50 sider i Rannveig Leite Molvens anden roman Der skyene begynner beskriver et forhold mellem en kvinde og en mand. Forholdet er præget af tavshed, fravær, passivitet og tilfældighed, men beskrives alligevel med en vis poetisk intensitet og mange sanselige detaljer. Han er sammen med hende når han vil, men kan ikke acceptere hende: Der findes et ideal som han tænker på, og han orienterer hende nøgternt om at hun er forkert i forhold til dette ideal.

Graviditeten, en ny rastløs driven rundt fra sted til sted og universets forværrede sygdomstilstand gør sig gældende på samme tid. Hun er i drift bort fra manden og hans dualistiske verdenssyn, og det virker som om at bogen for alvor begynder her. Et narrativ træder frem af den poetiske tomhed som herskede i relationen med manden. Kvindefællesskaber fylder teksten: Datteren Mink, en ægte modstandskraft, er det vitale centrum, omkring svæver morens minder og drømme om søsteren Lou. Chefen Laura i den lille butik hvor Minks mor arbejder overtager kortvarigt rollen som jeg-fortæller og beretter om sin kæreste Tate, og vi entrerer efterhånden et svævende univers fuld af tilfældige katte og vilde gadebørn i en verden i hastig opløsning.

Regnen er vedvarende, økokrisen murrer i baggrunden og driver folk på flugt; byen de bor i tømmes. Morens bevidsthed synes at gå i stå, måske er hun syg, dement, hun bevæger sig i en drømmetilstand, men Mink vil leve, og de drager afsted, bort fra byen. Jeg hører sange som denne og denne for mit indre øre når jeg læser.

Friday, June 05, 2015



Noget er begyndt at ske her. Tidligere har jeg stillet mig kritisk til tolv Oktober-forfattere, omtalt femten i rosende toner og ignoreret giganterne Knausgård, Solstad og Askildsen.

Sunday, May 24, 2015

I stedet for å deklamere at Hysteria står for en ny feministtrend, vil jeg si at utgivelsen er markant tredjebølgefeministisk, og på en mye mer vellykket og kraftfull måte enn det som var mulig på 1990-tallet, som var episenter for tredjebølgefeminismen med sterkt preg av queer og postkolonial kritikk rette mot hvit middelklassefeminisme. I dag er Den andre ikke alltid brun, det er ikke alltid hvite søstre som skal redde brune søstre. Hysteria gir for øvrig fanden i forbud mot essensialisme og rister på rumpa og afrohåret og revitaliserer menstruasjonsaktivismen.

Lillebitte anmeldelse af Hysteria her og læs endelig denne også. I Danmark findes også Friktion som er lige så brand new som Hysteria.

Saturday, May 23, 2015


FREEDOM FREEDOM FREEDOM FREEDOM FREEDOM FREEDOM FREEDOM FREEDOM FREEDOM FREEDOM FREEDOM FREEDOM

Friday, May 22, 2015

Fantastiske Tania Ørum takker af efter lang tids tro tjeneste på Københavns Universitet. Fra nu af fortsætter hun som lektor emerita. Minder om denne fine bog. I næste uge finder et lignende arrangement sted til ære for professor ved allmenn litteraturvitenskap UIO Drude von der Fehr. Læs hendes gode bog.

Monday, May 18, 2015

“That's the girl who didn't take a shower since Kurt Cobain died,” schoolmates hiss about sisters Harper and Amber, the so-called “dirty girls” of Santa Monica's Crossroads School. The punk feminist high schoolers face some acidic barbs from haters while distributing their riot grrrl zine in this 1996 short doc. Plus 2013 reunion.

Tuesday, May 12, 2015

Problemet er, at den form for aktivistisk handling nemt bliver en navlebeskuende gestus: »At reclaime sin krop er en aktivistisk metode og handling, som er et symptom på en neoliberal kapitalistisk virkelighed, hvor vi kun kan tænke på vores eget selvs undertrykkelse. Det er vigtigt at evaluere sin måde at være aktivist på. Og når jeg evaluerer menstruationsaktivistiske tendenser, synes jeg, at det kollektivistiske potentiale i menstruationen – som er menstruationens vigtigste potentiale, og som rent faktisk kan transformere strukturer – er overset,« siger Bjørk Grue Lidin, redaktør for Hysteria, til Information om menstrauationsaktivisme. Mere om Hysteria her + her.

Thursday, May 07, 2015

Den yngre Mühleisens historie fungerer som en cliffhanger som trekker den nysgjerrige leseren gjennom: Hvor høyt stiger hun i kollektivets hierarkier? Hvor tett kommer hun på Muehl? Hvordan utviklet kollektivet seg i overgangen mellom de utflippede 1970-åra og de kapitalistiske 1980-åra, og hva førte til Muehls uunngåelige fall? Muehl er en dansende, syngende, dadaistisk Fader Ubu, han dekonstruerer og latterliggjør sin egen makt, men ikke desto mindre er den et faktum, og det som skulle være et bevegelig, utopisk fellesskap stivner gjennom årene.

Om Wencke Mühleisen: Kanskje det ennå finnes en åpen plass i verden her + her. Mere her.

Saturday, April 18, 2015

Sunday, April 12, 2015

I 2008 redigerede Audun Lindholm og jeg Borders i Juliana Spahr og Jena Osmans bogserie Chain Links med tekster og billeder af Ida Börjel, Matias Faldbakken og Das Beckwerk. Den er nu tilgængelig her. Mara Lees afhandling er iøvrigt tilgængelig her.

Saturday, April 11, 2015

Coeur de Lion er en bensinstasjonost, forklarer Reines i et intervju med sin norske oversetter. Altså en billig ost i samtida, og en ost med referanse til middelalderen: Den løvehjertede var den gang en hedersbetegnelse, og den engelske kongen Richard Løvehjerte (1157-1199) rir sannelig forbi i Reines dikt. The plot thickens, som man sier.

Anmeldelse af Ariana Reines: Coeur de Lion her.

Tuesday, April 07, 2015

It's been so easy for you
To disengage yourself from your
Behaviour, as though you really
Were conjectural, as though
Your desire really was as limitless
And general as the fucking internet.

Ariana Reines: Coeur de Lion, 2007.