A shudder of recognition traveled through my body: I was the alien - a chameleon, androgynos, not like the others with their rigidly defined roles ... I could change my sex as easily as I could change my hair color.

Cherie Currie: Neon angel. A Memoir of a Runaway. Apropos 1 + 2 + 3. Det har med køn at gøre, men handler også om hvad som er muligt. Norge danser mulighedsbegrænsningsdansen, i "folkets" navn. Cheers

Billeder fra Lillehammer ---------- her + her + her

If they hadn't emigrated, she'd have been sent back to Bosnia. It's called voluntary repatriation. I don't think something you're told to do can be voluntary, and you can't really be repatriated to a place where half the original population is missing. It's a new place, you're not returning to it, you're going there for the first time.

Aleksandar om sin mor i tysk-bosniske Saša Stanišićs roman How the Soldier Repairs the Gramophone, som kom på norsk i 2009. Stanišić omtales også i denne fine artikel, og han kan træffes på Lillehammer.

Hvis man prøver å koke et politisk program på infantile, sadistiske fantasier, kan resultatet lett bli en ny høyreradikal versjon av 68-generasjonens venstrefascisme på 1970-tallet.

Like, wow. I'm so confused. Tjønneland skriver vilde sætninger. Skønt, det kan være at han faktisk rammer hovedet på sømmet her, og beskriver status quo i Norge igennem et skrækindjagende år som jeg ikke er sikker på at poeten Asle Toje fik opsummeret tilstrækkeligt i lørdagens Klassekampen.

Anmeldelse af Ebba Witt-Brattström: Å alla kära systrar! Historien om mitt sjuttiotal her

April 2010. Kære Susanne. Jeg overvejer at komme op og besøge dig men det koster selvfølgelig noget og jeg skal have en med der kan vise mig hvor det er. Jeg ville gerne væk herfra hvis jeg kunne klare det selv man bliver ofte udnyttet på plejehjem og institutioner. Jeg savner dig jo meget og du savner vel også mig. Jeg skulle nok være flyttet fra B for lang tid siden de kan vist ikke lide os her. Jeg snakker snart ikke med ret mange men de snakker jo om os her. Det hele bliver vel snart revet ned. Mange kærlige hilsner H/ Mor

Anmeldelse af Lisbet Hiide: Min fars hund ---------- her.

What's this thing called Lady Gaga, and do I care? Denne artikel og denne strålende forelæsning gjorde mig til sidst nysgerrig. "Madonna-studier" hedder det i Geir Gulliksens seneste roman, en slags queer-inspireret culture studies. Det er klart at Gaga vil spise Britney og Madonna og indtage poptronen, men hun snupper også Pipilotti Rist og Le Tigre til morgenmaden; Gaga-studies is here. Stammende og robotagtig; Gaga, Dada, blah blah. Kubistiske outfits som var det 1920. I et slags female freak jail, stop calling, dette foretrækker hun. Gør en Madonna-Jackson og speeder afsted med Beyoncé i en pussy wagon; to teatrale junk food outlaws. At generere berømmelse ved at problematisere berømmelse. At lave et sikkert ringetonehit med omkvædet stop calling. It's a no-yes all the way.

Varför skulle jag anners, efter det turbulenta samlivet med Ola, attraheres av en (till) estetisk marxist i trasiga jeans og urtvättade skjortor, denne gång en fanatiker med brinnande blick som hoppat av det akademiska og nödtorftigt drog sig frem som frilansskribent. Horace var en älskansvärd och avgrundsblek teorinörd som kom först och gick sist på alla fester. Vid ettiden på natten när alla ville gå hem, kopplade han hänsynslöst på sin verbala autopilot, och trollband alla. För at slippa bli motsagd valde han gärna ämnen utanför vänsterns kompetensområde, som opera.

Ebba Witt-Brattström møder Horace Engdahl første gang. Fra Å alla kära systrar! Historien om mitt sjuttiotal (2010)

Hele byen i nationaldragter (kollektiv regression), pokémon-balloner, en kæmpe scene formet som et vikingskib, forskræmte indvandrer gik rundt med store øjne, bare en stor fest-prut; "vi er frie", "vi må lave ballade og drikke" - sikke et oprør. Biblioteket lukket, al intelligens og fremdrift suspenderet. Drak en øl på Garage, læste Johnny Rotten ... Senere: Mere åbenlys racisme. På torvet store, glatte pæle med dyrt tøj ("velfærdssamfundets goder") for enden. Så kunne "abekattene" kravle op og få et øjebliks berømmelse mens folk stod rundt om i deres forpulede nationaldragter og klappede.

Christensen oplever 17. maj for første gang i år 2000

Claws Talks har dækket aktivistkonceptet Kvinnehistorisk natt både i 2008 og i 2009. Her er billeder fra 2010, det er bare at tage en tur rundt i gaderne og se de fine plakater. Et galleri af nyt og gammelt hænger under broen på John Smørs gate.

På Vagant-designer Andreas Töpfers blog findes nu avisomtaler.

-------- SHE'S BACK TO BITE YER ARSE!!! --------

"Obviously, the political task is not to refuse representational politics – as if we could." (1990: 7)

"Within feminist political practice, a radical rethinking of the ontological constructions of identity appears to be necessary in order to formulate a representational politics that might revive feminism on other grounds." (1990: 7)

"The deconstruction of identity is not the deconstruction of politics; rather, it establishes as political the very terms through which identity is articulated." (1990: 203)

"If in some of its guises, poststructuralism appears as a formalism, aloof from questions of social context and political aim, that has not been the case with its more recent American appropriations." (1999: ix)

"Although I would deny that all of the internal world of the psyche is but an effect of a stylized set of acts, I continue to think that it is a significant theoretical mistake to take "internality" of the psychic world for granted." (1999: xvi)

"The writing of this denaturalization was not done simply out of desire to play with language or prescribe theatrical antics in the place of "real" politics, as some critics has conjured (as if theatre and politics are always distinct). It was done from a desire to live, to make life possible, and to rethink the possible as such." (1999: xxi)

------------- Quotes from Judith Butler: Gender Trouble -------------

------------- Christensen rereads Butler in Fett soon!!! ------------

------------- Special guest stars: The Runaways!!! -------------

Monsieur Braanen kommenterer Butler tilbage i 2007. Det er tydeligt hvem som er slem her, hvem som "bruker «essensialistisk» som en nedsettende karakteristikk" og angriber folk for biologisme, hvem som "driver ut naturen, kroppen og biologien fra feminismen" og som lider af sekterisme. Godt vi endelig fik ryddet op i det, da.

I de seneste år har Das Beckwerk forsøgt at skille sig af med Claus Beck-Nielsen, men han bliver ved med at dukke op i werket og omtalen af werket, som et navn, et spor, en forskydning, en rest; som et spøgelse går han igen overalt i werket. Er han et spøgelse? Er den navnløse leder af Das Beckwerk en zombie? Hvad er forbindelsen mellem hjem og hjemsøgelser? Er Das Beckwerk en hjemsøgt virksomhed? Har døden brug for en lokalitet, et hus, en grav, for at kunne finde sted? Hvornår er døden en realitet, i vores kultur og i andre kulturer? Findes den dødseklærede, den levende døde andre steder i verden, i andre kulturer, eller er "han" den eneste?

Das Beckwerk samtaler med antropolog Kirsten Marie Raahauge, ekspert i spøgelser og hjemsøgelser, mandag 10. maj 16.00 på Danmarks Designskole. Mere her

Kritikerlaget citerer Lindholms leder fra Vagant #1/2010 her.

En let cocktail bestående af The Runaways og Basilisk Beta.