Jeg glæder mig mest til våbentræning.

Og poesiaksjonen: Poesien ER så blandt andet sådan og sådan og sådan og sådan og sådan og sådan ud --------------- Bagefter mødte jeg nogle berusede poesikaniner her og her og her og her.

*****WARNING! CREATIVE WRITING!*****

Den her tekst er fra 1999 -- og den freaker mig totalt ud nu mens jeg læser om Pablos rådhusprojekt. Hvad h****** skrev jeg om?

Hm ... Tom Egil Hverven ... religion ... søndag? Så tæt på og så
tæt på og så måske den her sang akkompagneret af disse mærkelige billeder, urovækkende nok skabt af den samme som står bag denne legendariske sekvens. Mere siger jeg ikke.

Cucumbers & reruns.

Nej, hvorfor skrive på opgaven når man kan få et heavy billedanalytisk hang-up på videoer som denne?

Vi kan sige at vi hér har at gøre med grundsætningen selvstændighed = potens, specifikt mandlig potens. Men hvad er det som sker? Vi har to næsten ens figurer, én med lyst hår og én med mørkt. De for mig mest pregnante billeder er 1) lyshåret med vidt åben hengiven mund, 2) mørkhåret smilende ved bilens rat, 3) mørkhåret talende/syngende og seende med stærkt blik ind i kameraet og 4) mørkhåret forførerisk hivende lyshåret fra bilens forsæde til bilens bagsæde. Hér står det brændende spørgsmål så frem, er lyshåret faktisk i en tilstand af becoming-mørkhåret, sin såkaldte modsætning? >>

En gang til i langsom gengivelse, different kinds of love?

Hovedvekten av litteraturtidsskriftene i Norge søker lesere som er knyttet til litteraturvitenskapelige miljøer. Boklesere er ofte opptatt av biografiske og historiske sider ved boken - å gå inn i forfatterens liv og se det fra den siden, noe som kan oppfattes som å gå over en strek i litteraturvitenskapen, hvor man skiller mellom forfatter og bok. Vi er for bokelskere.

Gunnar R. Totland om dette tidsskrifts nye ansigt i KK idag.

The Conversation, with TM --------------- Susanne first said: I wish
I could read your blog. Then TM said:

Ruste synes å ha blitt truffet av noe i Gulliksens tekst som ga ham en følelse av å bli komplett i møte med diktet. En annen leser kan ha en erfaringsbakgrunn som ikke lar seg projisere inn i en tekst av denne typen, hvor premissene er så fastlagt på forhånd. I så fall vil diktets bildeunivers oppfattes som tom peking.

Sissel Furuseth om læsningen af Gulliksens digt "Alt dette skal begynne en gang til" og om denne afstemning i nyeste Rottetorsk.

Are you sporty? Melted? Fatal? Blank? Harmonic? Been in Seattle? Are you a true rockstar? You go for market targeting? Eller er du butiks- tyv? Eller skal du hænge med? ---------- NÄ.

Gyldent solskin, næsten sådan 60-tals. Jeg åbner min hånd, en lille spurv hopper rundt, den er slet ikke bange for mig. Spurven hopper rundt på min hånd nu. Så jeg lukker hånden omkring spurven.

Nu er spurven i min mund, den fylder godt derinde. Nu er spurven et kadaver, et spurvekadaver. Spurvekadaveret fylder godt i min mund, det bare ligger dér og rådner stille på min tunge, tiden går & går.

Jeg henvender mig til en læge, det er vist Finn Iunker. Vi står på en parkeringsplads og jeg fortæller ham om drømmen. Nu skal jeg gå og vise ham spurvene, de har sådan en utrolig tillid til mig.

Omkring jul sidste år fik jeg en henvendelse fra det danske tidsskrift Kvinden & Samfundet, om jeg ville deltage i en lille enquete om kvindelige bloggere? Joda, det ville jeg gerne. Så gik tiden og artikelprojektet forskød sig et nummer, men nu igår fik jeg tidsskriftet i posten. Med forbehold for at jeg var en løgnagtig tigerkrop for et halvt år siden, here goes.

K & S: Hvad er en blog ifølge dig?

En blog er en mulighed, et rum der dækker det offentlige så vel som det private. Claws Talks svinger mellem at være et idealistisk forum og ren overspringshandling. Jeg læser litteraturvidenskab og freelancer desuden som litteraturkritiker i avisen Morgenbladet, kort & godt: jeg sidder meget ved computeren. Bloggen bliver mit læsespor der krydser mellem verden og virtuel verden. En forlængelse af nysgerrigheden, begæret, så vel som det kritiske blik. Bloggen er også en naturlig forlængelse af mit engagement i selvpublicering, i tidsskrifts- og fanzinekulturen.

K & S: Hvad var inspirationen til din blog?

En avisartikel (2002) nævnte Blogger så jeg checkede det ud. Jeg ledte dengang efter et sted at publicere skønlitterære tekster og diverse kritiske feministiske læsninger af litteratur. Efter debuten som litteraturkritiker i avisen Klassekampen i 2003 opstod også et behov for en måde at indføre småjusteringer og kommentarer til det i avisen publicerede. At holde teksterne levende, flydende, som kommunikationer, potentielle samtaler.

Tigerklør er et kaldenavn fra skolegården. Omkring 1996 engagerede jeg mig i et netsamfund ved navn Firefly, meget lig Blogger. Her genopstod navnet som mit netalias: Tigerclaws. Kløernes taler, en stum fysisk handling, en klo der kradser, et slags sprog.

K & S: Hvis du skulle beskrive din blog i et par sætninger, hvad ville du så sige om den?

Claws Talks lader sig bare beskrive udfra sin praksis, hvad Claws Talks gør. Bloggen er et genreværksted, et rum for offentlig selvreflektion snarere end selvekspression. Men Claws Talks er også en måde at male mig selv i ansigtet på. At svine til der hvor jeg i andre sammenhænge må rense op, præstere, tale klart.

K & S: Hvad bruger du og andre bloggen til?

På Claws Talks findes alt muligt, fra drømme, artikler, rejsebeskrivelser til hybride utopiske genrer, interventioner, appropriationer. Jeg læser ofte avis med en kuglepen i hånden og den praksis findes nu på Claws Talks: nærlæsning, remix og korrekturlæsning af de aviser og tidsskrifter jeg engagerer mig i. I et større perspektiv kan man fint kalde det en slags kulturkamp: kritisk udvælgelse og samtale med f.eks. litteratur og film. Navigationer i strømmen af information, at mobilisere tankekraft, modstand, at løfte sig ud af en passiv forbrugerrolle. Hvad andre bruger bloggen til ved jeg faktisk ikke.

K & S: Hvad er et af de meste mindeværdige øjeblikke på din blog (det kunne være noget rørende, sjovt, provokerende eller bare mystisk)?

På en anden blog diskuteredes en poet. Det blev rigtig festligt da poetens søster blandede sig i debatten.

K & S: Hvad er dit råd til folk, der gerne vil starte deres egen blog?

Det er nemt at se bloggen som social, men kig efter dens farlighed også, kig efter kloen.

WTF? Part II. Cappelen sælger ud.

Och det är samma sak med språket. När man läser en blogg känner man att det är en riktig människa som skriver, och då accepterar man inga litterära poser. Romanförfattarna måste inte bli mer privata, men romanformen kommer snart att upplevas som alldeles för ofarlig och förutsägbar -- Mere her.

Underskrift her, mere her -- WTF? Mariann opdaterer.

This is ... Tigerclaws' Summer Special w/ very special guest star kunstkritiker Tommy Olsson, yeah. Olsson har sendt mig sin top 20 og det følgende er hans VJ-set, forløbigt 12 af de 20 - kort, men præcist kommenteret af TO himself.

1) er Ash med en sang som umuligt kan være fra 1977 -- interessant interaktion mellem star med neglelak og geek trommeslager her (TO: "Gjør Tommy sexuellt ambivalent").

2) er Deutsche Amerikanische Freundschaft mit ein bisschen wirklichkeitshunger, ikke gå glip af interview-stumpen som dukker op til sidst hvor vi får at vide at DAF machen powermusik, körpermusik (TO: "Cool, gjør Tommy helt gay").

3) er Pixies med en tung version af Monkey gone to heaven (TO: "Frank Black ser før faen ut som Bjørgulv Braanen!").

4) er popstar Michel Polnareff som på insisterende vis står og spiller med et par megetsigende lærreder op mod væggen i baggrunden. Non, non, non, non, non (TO: "Fy fan så jävulskt stenhårt!").

5) er Liz Phair som på sensuel vis synger om at flyve ind over Chicago og lade som om hun er med i en Galaxie 500 video (TO: "Gjør Tommy straight igjenn").

6) er Throbbing Gristle med en intens performance som bringer i hu Jonas (j) Magnussons essay i OEI 15/16/17, til slut ses an evil snog of an interaction med en publikummer (TO: "Yes!").

7) er de for mig ukendte Malaria med en sang I think I might have heard med Chicks on Speed -- dog minus mundharpen (TO: "Wow!").

8) er Sleepy Sleepers med sangen Kaksi tapaa harrastaa seksiä, megen rubber og hints til safe sex her? Men dette er strålende! (TO: "Rokka, rokka!").

9) er (hm) Franco Battiato med en storslået iscenesættelse, er dette John Turturro på et flyvende tæppe? Og check videoeffekterne på væggen bagved! (TO: "Genius!").

10) er Der Plan med en slags post-Hugo Ball tam-tam (TO: "Jävlar!").

11) er traileren til filmen om Daniel Johnston The Devil and Daniel Johnston som en eller anden filmklub flux burde skaffe plads til på et lærred et sted (TO: "Shit att ikke hele filmen ligger ute").

12) er Cobra Killer, noget med klovne og hoolahoop-ringe, jeg forstår faktisk ikke rigtigt (TO: "Tommy blir VELDIG hetero nå").

ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi
ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi
ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi
ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi

Now reading this + this + this + this.

Rap attack fra Røné her.

Well-well. It all ads up, don't it? Her sidder jeg bag gardinerne midt i en bergensisk hedebølge og skriver m-a-s-t-e-r-g-r-a-d-s-o-p-g-a-v-e, lytter til Are 'friends' electric? og bliver så bleg som bare Gary Numan selv. Men godt jeg har Numan her med mig,
Numan who's caring for cats. Thank you so very much.

Another recent example is Joshua Clover’s The Totality for Kids, a book that I read as an attempt to import some sort of morphed version of Situationism and the Frankfort school (Situationfort? or Frankionism?) into a US poetry -- Juliana Spahr om multilingualism og andre ting her og Bök her og Quintane en French ici.

Lidt rastløs efter at Mara Lee og Caroline Bergvall forsvandt så jeg fandt frem til en rimelig midlertidig erstatning, Kristin Hersh og Kim Deal. Her en fin æterisk solo-Kristin, her en tidlig video og her har vi Kristin m/ abe. Her fortæller Kristin en historie om glamourskuespillerinde Betty Hutton og her snakker hun bl.a. om water and horses. Her en tidlig video med Kim og Breeders i Petra von Kant-stil og her og her to klip med The Amps -- Men hov, men hvad er nu det?

And not to forget while the bombs blast -- sex.

Hate speech til morgenkaffen? Drink up & see how you like it.

Der er ikke mange der ved at Claws i 1987 boede i NYC, kaldte sig Baby Love og brugte dagene på boogie with the B-boys nede i Central Park iklædt blå satin-kedeldragt og gule knæbeskyttere, her & her.

Marianns rapportage fra Lillehammer ligger her.

You go, girl. Madprat & Tigerclaws her, brug for at danse lidt nu?