Clowns to the left of me, jokers to the right, here I am.

Der skydes --------------- blandt andet på Eldrid.

Anmeldelse af Christian Refsum: Ingen vitner for vitnet her.

Boom boom, have another poetry festival ----- And another.

Why nynorsk, why not? --------------- Claws tager debatten.

One has to ponder. Nu hvor selveste Jonny Halberg har skrevet et værk som kan kaldes selvbiografisk fiktion så er det vist på tide at sætte sig ned og grunde alvorligt over tingene.



I et interview med den amerikanske (og idealistiske, skal vi tro Herr Wold) language-poet Michael Palmer tegner han og interviewer Niels Frank en linie mellem to essays af Roland Barthes (som vi kender og elsker dem i deres engelske oversættelser): "The Death of the Author" og "From Work to Text" -- Palmer siger da følgende (og vi kan alle ånde lettet op, os som troede at nogle onde gremlins havde tryllet hele verden væk):

"Resultatet er ikke, at den selvbiografiske information forsvinder, men at den omdannes til noget andet. Vi mente aldrig for alvor, at forfatteren var død, eller at jeget ikke var noget, der skulle be- mærkes, med dets forskellige erfaringer. Det ville virkelig være en slags åndløs fortrængning. Det, man følte, der var behov for, var en slags ny undersøgelse af den ideologi, der var fremherskende om- kring jeget i efterkrigstidens amerikanske samfund. Jeget som en skabning i en slags amerikansk, freudiansk egopsykologi [...] Det er talkshowets jeg, og det er ikke i væsentlig grad anderledes end andengenerations bekendelseslyrikernes opfattelse af jeget [...] Det var den slags ideologi, der trængte til at blive undersøgt."

Fra Legenda nummer 2, side 37.

Anmeldelse af Kristin Auestad Danielsen: Nynorsken her -- (og denne anmeldelse citeres i ugens MB, oh the copycats, mew mew, I like u).

I den forstand må kritisk tænkning i modsætning til politisk tænkning opfattes som en tænkemåde, hvor noget optræder i noget andet og forstyrrer det eller tildeler det en vis uligevægt, en vis ustabilitet. En politisk tænkemåde kan aldrig være ustabil, fordi den altid er hjemme i sig selv og udelukkende betragter 'det andet synspunkt' som selve modstanderen. Den er med andre ord ikke sammensat som den kritiske tænkning, der har indarbejdet dette 'andet synspunkt'. Litterært set betyder det da, at den litteratur, der er mest sammensat - sprogligt, sansemæssigt, erkendelsesmæssigt - også er den mest kritiske.

Siger Niels Frank på side 249 i Alt andet er løgn.

Så er der Lindholm --------------- i ploggen.

Det er faktisk lykkedes MJM at filme en fraktion af lyrikklubben i et vitalt post-Audiatur-øjeblik hvor den skråler og skråler og bliver fuld og sikrere og sikrere på at poesien er modsprog, er farlig, uhu.

Monsieur Frostholm --------------- udtaler sig.

En opfordring fra Juliana Spahr og Stephanie Young her.

D-D-D-Doris. D-D-D-Doris Lessing is in your extended network.

Dennis Cooper besøger (måske) Bergen næste uge som aktør i denne sceneopførelse. Cooper har en fin, energisk blog som lige nu bl.a. interesserer sig for Stereolab og New Narrative. Tommy Olsson skriver om denne Cooper-bog i Vagant 1/2007.

"He really didn't talk until he got his girlfriend," says Mascis, "and somehow that jump-started his ego, and he went from 'I am Lou, I am nothing' to 'I am the greatest.' He just went ffffft, just flipped the scales. And then he started talking a lot. And then I was realizing from a lot of the things he was saying, 'Hmmm, maybe I don't like Lou.' I'd never heard him talk before so I didn't really know what was going on in his head. And then when you hear what's he's talking about, it was like, 'Hmmm, interesting -- I'm not really into that.'"

J Mascis om Lou Barlow, Our band could be your life af M. Azerrad.

Lidt om Nikolaj Frobenius her og lidt om Thurston Moore her.

Cia snakker et slags multinationalt sprog, det kædes ikke sammen af tragik, kamp og krig, men af glæde, strålende. Hun holder en blå ballon, den punkteres med ét. Og Leevi, det er godt at det varer længe, det er som om hjernen begynder at koge, strubelydene mere og mere gutturale, latteren hysterisk. Sharks fik mig til at sige: "Det är alltså jag som är kollektivet Sharks" -- Senere spørger to forsig- tige piger mig om det virkelig er sandt, at jeg er Sharks? Hmm. 1-2-3-posér-som-ophav, som vi siger.

C og C har fødselsdag, nogen ved bare om C, andre bare om C. Vi synger forskellige navne, det er som om vi via sproget har skabt en kollektiv virkelighedsforstyrrelse, pludselig er alt ude af sync, eller også det modsatte, et rent stormvejr af korrespondancer. Aleksandr spørger: "Can you see through me?" Jeg svarer: "Yes, you're like a window". Vi læser to gange, anden gang simultant med en lille forskydning. Meget overraskende, jeg forstår pludselig russisk og har set de digte før som jeg ikke har set før.

To orange balloner kommer op af Sofias taske (eller hvor kom de fra), de flyver rundt i lokalet, alle ler som smølfer, har blå tænder. Mandag morgen 08:55, halvsovende ved computeren, men dette er vigtigt. Pludselig crasher en stor, sort fugl ind i vinduet, den sidder et øjeblik på en gesims hvor den ikke kan sidde, den ser på mig.

Rygterne om MM afkræftet! --------------- MM er på ingen måte slitsomt oppsøkende!

Der er ord i øjet på Afsnit P, Aasprong og om Aasprong.

Vi gjorde av den anledningen ett tappert försök att tänka oss dessa krävande och på sitt sätt ganska macho ljudpoeter som kvinnor, men misslyckades. Jenny Högström has a point.

Audiatær lyd lyd lyd lyd lyd lyd lyd lyd lyd lyd))))))))))

Monsieur Frostholm har postet sine Audiatur-billeder.

Et une petite entrevue avec le grand Jacques Roubaud.

Katalogen er ment å være en varig kilde til kunnskap, sier Lindholm.