I 1985 skrev jeg en skolestil om Fluernes herre af William Golding, her er et uddrag som tydeligvis bærer præg af sin tid; intens Cold War-nervøsitet hvor "Vesten" betyder demokrati og "Østen" diktatur, atomkrigtrussel, etc. Business as usual når jeg idag anmelder bøger, I guess. I don't do "små blå blomster" anymore, though.

Gik rundt på Kaiser's og lyttede til Midge Ure; ingen har vel udtrykt så mange gode intentioner i én sang som ham. Skulle købe en ny stegepade, den gamle blev smadret ind i en dørstolpe. Ved kassen spørger ekspedienten: "Haben Sie die Herzen, oder?" med hint til Treueherzen-klistermærker som giver kunderne bonus: "Keine Herzen"

Breivik vill se Breiviks ansikte överallt, det är som en kramp i slutmuskulaturen; länder och människor sluter sig kring sig själva, och det är längs dessa krampartade gränser som konsten sätter in sina stötar.

I speak Swedish about Norway in 10TAL. Meget stolt af dette homoerotiske metafor, og genuint happy for 10TALs fine layout. Teksten handler bl.a. om Iceage på Landmark, den citerer Audun Vinger og går en tur gennem Treptower Park hvorefter den kommenterer 22/7 og Matias Faldbakkens seneste udstilling i Oslo.

Anmeldelse af Karin Moe: Skrifter --------------- her.

Karin Moe er et einmannsshow av ei frigjeringsrørsle, skriver Gunstein Bakke i forordet til Skrifter (2012). I spagat mellem Saussure og Guds ord, det er lidt af en polka. I 2002 opsummerer Siss Vik diverse litterære debatter med Gud involveret: I 1998 peger Moe og Tom Egil Hverven ud en Gud-trend, Eivind Tjønneland er uenig. I 2000 er danske Erik Skyum-Nielsen pro-Gud i bogen Engle i sneen. I 2002 brager Henning Hagerup og Espen Stueland sammen, Steinar Opstad sætter profeten i swing som figur i Synsverk. I en underlig cut/up-version taler Wenche Larsen om Moe som feministisk avantgardist i 2003, noget hun siden følger op i en avantgarde- antologi og nu, i 2012 blafrer Moe rundt med pink wings et sted i Haugesund --------------- she's got a license to confuse.

Anmeldelse af Jo Torkjel Fenne: Statueveltere ---------- her.

Anmeldelse af Ane Farsethås: Herfra til virkeligheten. Lesninger i 00-tallets litteratur her. Læs også Farsethås' essay her.

Anmeldelse af Josefine Klougart: Én af os sover her. Tænkte bl.a. på de forskellige versioner af "virkelighed-i-litteraturen" som en slags re-sensitivisering af markedet og Georges Batailles tekst om Wuthering Heights. En af de ting som iøvrigt gik tabt i redigeringen er det faktum at der forekommer en ex-kæreste i Én af os sover som knytter sig til barndommens landskaber; han omtales som "afdød" selvom han går lyslevende rundt, altså en kærlighed på tværs af døden, Brontësque, men den "afdøde" er ikke helt så cruel som Heathcliff. Her skriver Andersen Nexø optimistisk om nyere dansk prosa.

Mister Sylvère Lotringer kommer til Oslo 25. maj, her + her + her.

Men Hvals undersøgelser strækker sig længere end til Dreyers film, hun stiller spørgsmål ved relationer og blikke; hvem bliver hun når hun ser på Falconetti, og hvem bliver hun når hun fx ser på Paris Hilton som viser sit køn frem i night vision i den hjemmeproducerede pornofilm 1 Night in Paris (2004). Den undersøgende bevægelse findes både i stemmen og skriften, og i begge medier slår Hval sig fri og rækker ud for at sanse dette, for at sanse-tænke over disse møder --------------- Jenny Hval på Henie Onstad fra 3. juni.

Merzbow på Bergen Støyfest 10. oktober 2009 fra Vagant #4/2009.

Dokumentation fra Audiatur Waste Land summer ind her + her.

So, vi kendte til Semiotext(e)s serie Native Agents, men kendte vi seriens redaktør, Chris Kraus, og hendes forfatterskab? Hardly. Where Art Belongs (2011) er okay, men det store sus er alligevel I Love Dick (1997) som jeg læser nu. Mere om Kraus her + her + her + her.

Anmeldelse af Mette Moestrup: Dø, løgn, dø her. Den observante læser vil opdage at der ikke findes rim i det førstnævnte eksempel, men det findes der til gengæld i andre dele af denne suite. Der findes iøvrigt en meget bedre tekst om Moestrup her, og der findes også en tekst om kingsize (2006) i Den ulne avantgarde og efterord her.

Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant Vagant har nye netsider!!!

Martin Glaz Serup's heroic attempt to map down activities concerning conceptual poetry in Scandinavia the last 10 years.

Lämnar vi här representationernas och skådespelets ordning för att träda in i den politiska handlingens rum? Probably not. Bra kritik af 7. Berlin Biennale -------------------- Mere her.

Is Berlin the most anti-art biennale ever staged? "Armed with a weapon. That is real art" say [co-curators] Voina. We shudder. Dette skrev Frieze på Twitter idag, og det kan virke som om de har en pointe; den 7. Berlinerbiennale er politisk beyond the breaking point. En af biennalens kuratorer Artur Żmijewski er tilsyneladende nedsunket i depression over kunstens politiske impotens, og hans revolutionslængsel er så grel at det kan lyde som om han ønsker sig at publikum tvinges ind i en kunsthær, ikke mere fuzzy-wuzzy participation in the coffee break. Biennalens pressemøde var formet som en OWS-inspireret General Assembly, pinefuldt beskrevet her + her + her, og idag var publikum indbudt til Schlacht i Spreepark.

Det er bare få dage siden at jeg stod i Treptower Park, midt i Sowjetische Ehrenmal hvis kulmination er en 30 meter høj, kulsort statue af en sovjetisk soldat som træder et swastika under foden, et bombastisk parkarrangement som også er over 7000 sovjetiske soldaters sidste hvilested, og som i den grad byder os ikke at glemme fascismen. På vej til Spreepark, lige på den anden side af Treptower Park, prøver jeg at forestille mig hvordan en re-enactment af slaget om Berlin '45 dog skal sættes i scene i en forlystelsespark, og ser for mig hvordan soldater løber skydende rundt mellem candyflossboder og karusseller, hvordan affekterede kunstfolk pludselig træder i karakter som politiske subjekter og begynder at kæmpe på (tjah!) de russiske og polske soldaters side mod fascisterne, men it's all in the mind; området hvor denne Schlacht skal foregå er en grøn græsplæne med en del mælkebøtter, bellis og svirrende kålsommerfugle, og publikum har ingen adgang, we are spectators, selvom et par interventionistiske sygeplejersker står klar ved siden af mig.

Discover history er re-enactmentgruppens slagord, ikke noget strengt "remember" eller "never forget" og en disclaimer lyder i højtalerne inden slaget: Ingen af skuespillerne tager ideologisk stilling, it's just a game. Her er forklarende voiceover og symfonisk musik, og det hele får et nostalgisk præg; krigen som narrativ, kunne ikke et par dronefly fikse dette på fem minutter uden al den dramatik, uden alle disse maleriske scener? Da showet er slut strømmer vi ind på den ujævne græsplæne og en lidt nervøs kunstmingel udfolder sig i tågerne efter krudtsalverne. Skud går stadig af, folk farer sammen, men vi kan tage det roligt, det er bare til ære for fotograferne. Flere billeder her + tyske Frieze kvidrer fra biennalen.

Men selv om Eliots museale modernisme fant seg godt til rette også i andre lokaler, som i tårnsalen i Bergen Kunstmuseum, med sine hvite vegger fylt av modernistiske malerier, er det fengselet, og omorganiseringen av opplesningsformen, som står igjen som poesiens nyoppdagede plats.

Ellef Prestsæter i KK. Her er en optagelse fra kakofonioplæsningen.

Anmeldelse af Geir Nummedal: Hun er der hele tiden ---------- her.

Audiatur Waste Land murrer stadig som en øm tand og er faktisk ikke slut før Marjorie Perloff går af scenen i Bergen 21. juli. The excellent politikkpoetikkpraksis har senest postet et interview med Christophe Hanna, Eileen Myles har sagt sit her + her, ligeså har Jenny Högström og Ane Nydal og Ellef Prestsæter i dagens KK.

Billeder fra Audiatur Waste Land 2012 --------------- her.

There are some changes to the Audiatur Waste Land program. Firstly: It is not easy for Iranians to travel out of their country these days. The Audiatur workgroup has been hoping to the last minute that Hooshyar Ansarifar and Solmaz Naraghi would be allowed to travel to Bergen, but last week the Norwegian embassy in Teheran denied both of them travel visas. We regret the Norwegian immigration policy and the restrictions it put on our program. We hope it will be possible for the Iranian poets to let their voices be heard in Norway on a later occasion. In the fall an anthology of translations from Persian to Norwegian will be published where both poets are included. Secondly: On Friday night Gunnar Berge will read from his book "Claude X-faktoren" (Forlaget Attåt) at Bergen Kjøtt.

Audiatur Waste Land 12. til 15. april. Netside + FB + blog action.

Anmeldelse af Kristin Ribe: Natt, regn --------------- her.

To bøger er netop gået i trykken før Audiatur Waste Land 12. til 15. april i Bergen, Audiatur - Antologi over ny fransk poesi 1.1 redigeret af Thomas Lundbo og First we had a couple of feelers down at Tom’s place: stemmer fra Audiatur Waste Land 2012 redigeret af Karl Larsson og Cathrine Strøm ---------- Follow us + see u there.

Lilian Munk Rösings tale ved overrækkelsen af Nordisk Råds Litteraturpris til Dager i stillhetens historie af Merethe Lindstrøm.

Audiatur Waste Land præsenterer ny netside; læs om alle de deltagende poeter, check programmet + læs Karl Larssons introessay til programhæftet First we had a couple of feelers down at Tom’s place: stemmer fra Audiatur Waste Land 2012. See u in Bergen.

Sara Marcus sluttede sin Europaturné i Berlin igår, a few pics.

Anmeldelse af Glänta #3-4/2011 ---------------- her.