Og her kan kan man finde seriøs sound & vision fra Audiatur.

Vertigo rear ut sin själ, allt skall bort. Køb værker af Mara Lee.

Idag er det Khemiri-dag i KK, avispapir anbefales for videre læsning.

Michael Haneke er verdens bedste filminstruktør. Verdens bedste er selvsagt et problematisk udtryk, der findes mange slags film, mange slags kvalitet -- Hm, så vi kan måske kalde ham en af verdens vigtigste i stedet. Her skriver Kjetil Røed om seneste Haneke-film Caché og her tegner Claws sin egen teori op om samme film.

I ugens MB står et læserbrev på tryk skrevet af Jon Rågnlien, filmens norske oversætter. Rognlien skriver i en patroniserende tone til MBs filmskribent Kjetil Lismoen at denne i sin anmeldelse af Caché har gjort en fejl, han har røbet filmens hemmelighed, the whodunit.

Men hør nu her. Haneke er definitivt ingen Hitchcock, på trods af associationerne til Rear Window. Der er ingen pirrende seksualisering af ***det skjulte*** på gang her. Og vigtigst, hvem det er som har sendt familien videobåndene røbes aldrig, heller ikke af Haneke.

Oh shit, I had this kitschy dream that I was at one with nature

Jeg sidder i sofaen i bebyggelsen ved navn H******parken. Jeg tegner på min hånd, kabbala er ordet her - det der menes er måden hvorpå indiske kvinder pynter deres hænder. Tegner med en grim mat mørkerosa læbestift, snirkler som strømmer fra langefingren udover håndens overflade. Tegner efter med en sort øjenblyant, men det bliver det ikke bedre af.

Det vi i virkeligheden er mest optagede af er at sy i vore hænder. Vi syr en tråd ind i håndoverfladen og træder små perler på tråden. Jeg lurer på hvordan man laver små blomster af perlerne.

Jeg hører en lyd udefra, som en propel, tuk-tuk-tuk. Et stort firkantet luftskib kommer direkte imod os, det har samme form som en lastvogn, men er meget større. Luftskibet har påtrykt bogstaver på siden i hvid og blå. Den ubestemmelige flyvende genstand crasher på taget over os, vipper på kanten.

Alt dette foregår lydløst nu, min mor sidder ved spisebordet og syr perler i sin hånd. Pludselig dukker en stor blå rygende boks op bag hende, det er en vragdel fra luftskibet. Min mor ved ikke om vragdelen som meget faretruende tårner sig op bag hende. Jeg siger vi skal gå, genstanden kan eksplodere.

Min mor har indtaget en overdose medicin. Det er kodimagnyler eller nogle ubestemte røde piller, et slags narkotikum, som min far har givet hende. Hun mister bevidstheden to gange i to forskellige rum i en stor lys lejlighed der ligger højt, meget tom, typisk præfabrikeret forstadsbebyggelse.

Jeg stikker fingrene i halsen på hende for at få hende til at kaste op, hun gnaver på fingrene, jeg holder en pose op for hendes mund, noget kommer ud af hende – men det er ting: bøger, avispapir, knitrende plastikposer. Hendes hoved forsvinder mellem mine hænder ned i et underlag som består af stabler af bøger og gamle LP-plader. Jeg hører sangen med teksten I could always see her face, melodien er den samme som You were always on my mind.

Pulveriserede opspyttede kodimagnyler, smagen. Jeg ringer til hospitalet, jeg taler langsomt og tøvende, de er utålmodige og ironiske, det er lørdag eftermiddag, der er fest i baggrunden. Jeg får en fornemmelse af at de har læst en journal hvor der står ting som ikke stemmer om både min mor og mig. En tør utålmodig kvindestemme fortæller mig at jeg har forkerte oplysninger om min mors sygdom.

Min mor står op fra bunken med bøger og LP-plader, hun har ikonisk form nu, som et ikon der henviser til et dametoilet – en ældre kone med trekantet skørt. Jeg ved hun ikke er ved fuld bevidsthed endnu, hun går ud på trappeopgangen og falder ned.

Idag klokken 12 er det så tid for Gordisk Gåds Gitteraturpris. Stueland tipper på pris til den ellers så groft ignorerede lyrik, i år repræsenteret ved Göran Sonnevie, og læser Oceanen politisk, noget man ikke just har begivet sig af med i Sverige. Men ak, Claws holder nu stædigt på Nielsen. Odd Gaare synes at hele prishalløjet er - what? really? - borgerlig selvfejring.

Den borgerlige mytens konstaterende og tautologiske form gjør etterprøvninger unødvendige, og definerer noe som seg selv: god litteratur er god litteratur, Norden er Norden.

Kilde: KK

Gratulerer, Mette! Tid for en grævlingedans.

Originally uploaded by tigerclaws.

Før de sidste 58 sider af Jonas Hassen Khemiris fine nye roman Montecore læses så blev det tid for psyko- geografisk undersøgelse i det bergensiske. Havneområdet! Jeg har sagt det før. Men hvad i himlens navn er der sket?

I 1999 var dette stedet for mig at promenere med kameraet, man følte sig som Alice, disse gigantiske bunker af materiale - kæmpe dæk, kæmpe brosten og kæmpe rustne kæder tårnede sig op. Alt dette rod og rå struktur med by og bjerge som baggrund.

På første Bergensbrag fik jeg, inspireret af Sadie Plants bog, flettet havneområdet ind i en taleboble, gradvist var der begyndt at ske ting dér. En masse absurde skilte dukkede op med ordene TO THE CENTER, man var godt nok for langt ude nu. Man stoppes og udspørges af vagter med walkie talkies nu, havneområdet med containere og kraner lukkes gradvist helt af.

Idag, det så ikke ud som om der var nogen i det lille vagthus, men så lød det i højtaleren: "Kva kan eg hjelpe deg med?" - "Nej, kigger bare" (vifter afværgende med kameraet i hånden). Men forbi broen ud mod Møhlenpris går det an at gå ind, området er til gengæld også støvsuget. På vejen ud igen går tre mænd forbi mig, hører brokker af et østeuropæisk sprog, de har fiskestænger i hænderne, sender et blik mod mig: also trespassing, are we?

Så har de bygget ny havneterminal, glatte overflader over alt. Skaterne har fået skaterhal, så skal vi ikke bekymre os om dem længere. Ud mod Nordnes bliver det stygt igen, et absurd Grieg- monument (stenhoved hvilende på en sort søjle) er skudt op ad jorden og den smadrede bådehal er nu pakket ind i hvid plast med navn i røde bogstaver påtrykt. Right, skal hallen absolut hedde noget? Før hed den bare mystisk smadret hal med interessant reflektion af lys i grå glasoverflade.

Her starter en billedserie fra dengang vi var unge og smukke i 2003: Bergensbrag. Og her lidt mindre unge, men absolut smukkere: Ber- gensbrag i København 2005. Råb i kor nu, mere Brag, mere Brag.

ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi
ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi
ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi
ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi ny nypoesi

Onsdag 22. februar kl. 20.00. På nettet, og på Sound of Mu i Markveien 58 i Oslooooooooooooooooooooooooo, siger Paal.

Uvirkelighedshunger, part II. Ain't it fun to fool yourself, i stedet for at gøre det jeg skulle idag har jeg læst Houellebecqs bog om H. P. Lovecraft: Against the world, agaist life. Opmuntrende læsning, må man sige. Her foreslår Michel litteraturen som en slags fantasi- kultus med det formål at negere alt liv på jorden som vi kender det. Stephen King har skrevet et opløftende forord, letløbende og rig på skygger, og Kristevas The powers of horror lurer i underteksten.

Bogen er Michels debut fra 1991, pudsigt nok tog et forfatterskab derefter af i en nok så realistisk retning - men med distancen intakt: som en space aliens satire over en patetisk menneskehed er Michels blik. Against the world, against life som kom på engelsk sidste år starter således:

Life is painful and dissapointing. It is useless, therefore, to write new realistic novels. We generally know where we stand in relation to reality and don't care to know any more. Humanity, such as it is, inspires only an attenuated curiousity in us. All those prodigious refined "notations," "situations," anecdotes ... All they do, once a book has been set aside, is reinforce the slight revulsion that is already adequately nourished by any one of our "real life" days.

Zangenberg om Ord & Bilds Danmarksnummer her -- And Basilisk
has grown a pretty new face that really sells. Her kan man i øvrigt se hvordan jeg, opfyldt af stor forventning, har belejret Nypoesis hovedkvarter. Efter åbningen flytter jeg videre hertil.

With these glasses you can really spot the difference.

Hva om man tok for seg denne mannen slik for eksempel Wooster Group har gjort det med Arthur Miller og Gertrude Stein: ved å klippe ham opp i småbiter, lage collage og remix, kryssklippe tekstene med B-porno, andaktsprogrammer eller Jelineks Bambiland. Da ville kanskje Jon Fosse omsider bli den poststrukturelle samtids- dramatikeren som enkelte hevder at han er.

Gärtner foreslår en mindre omorganisering af Jon Fosse her.

Naturex. Naturex? Naturen er konge. Naturen kommer til dig i posten, helt uden opfordring, helt naturligt ankommer naturen i posten til dig. Naturen ser umiddelbart syntetisk ud, men nejda, små orange gummikapsler med fiskeolie, en hel lille pose i posten til Claws igår, good for you.

Men hvorfor flår jeg papboksen op? Æsken er på ingen måde præget af Redaktør Wolds vakre håndskrift. Og boksen er også rimelig kulørt, er den ikke? Redaktør Wolds kommunikationer er sjælden helt så kulørte. Hm, men det er altså Naturen til mig, nature in a box, koster ingenting! Bare rundt 30 små kroner, derefter kan man abonnere. Ja? Er det bra?

Nej tak du, natur. Oi, naturen bor i Sverige så jeg investerer i kuvert og frimærke, jeg skriver prisen: 27 kroner, på et kort og lægger i kuverten til naturen. På kortet står der nej-tak-nej-nej-og-gå-væk. Der står mit kontonummer, betal mig 27 kroner.

I posten idag kommer så æblerne. Der kommer æbler fra Naturex i posten til mig, kære søde Naturex som bor i Sverige og som, hvis man bare lige googler en smule, har cirka 7000 klagesager på nakken allerede. Du Naturex? Jeg vil ikke have æbler af dig, okay. Bra, Claws har kontrol, hun flår ikke papboksen med de syntetiske æblepiller op, boksen ryger straight returex til Naturex.

Så har Naturex fattet det nu? Ikke mere forbandet natur i posten.

Sweet deviation. Talte med min bank idag, vi kom i underteksten til den fælles slutning at jeg nok er lidt af en afviger. Min økonomi er en teenageøkonomi, og forsigtigt adspurgt måtte jeg tilstå at det blot er jeg som betaler huslejen, hele huslejen. Men O, hvem er du da, du embryo, du nomade? Da skred jeg til anskaffelse af en pynte- genstand til dette mit Vårens Værelse: en lyskæde med blå stjerner er nu, på hjerteskærende teenagevis og sammen med piratflaget, draperet rundt om den funktionsløse kakkelovn i hjørnet.

Auckland's diverse Muslim community came out in force: fatherly figures in traditional dress, young men and women in jeans and T-shirts, and women in hijjabs and burqas, and children joined in the chorus of chants of Allahu Akbar -- Sådan tænker man på New Zealand og sådan tænker man sandelig i Sverige.

Please visit our website at gasspedal.org.

It must be said that I had just passed by a Poetry on the Metro-poster, more precisely the one that reproduced Free Love [dette digt, måske] by André Breton, and, whatever the disgust inspired by the personality of Andé Breton, whatever the stupidity of the titel, its pitiful antinomy, which only demonstrated, in addition to a certain softening of the brain, the instinct for publicity that characterized and ultimately summed up Surrealism, you had to admit it: this idiot had, under the circumstances, written a very beautiful poem -- Still, M. Houellebecq, p. 228 of the English edition.

Christian Yde Frostholm siger: Claws Talks er vejen frem.

Ligesom juul er tigerclaws, alias S*sanne C*ristensen, en passioneret storlæser, der både hujer, skyder med skarpt, jubler og vånder sig over romaner, digtsamlinger, tidsskrifter og litteraturteori, hun æder sig igennem. I tilgift rapporterer hun fra både danske, svenske og norske litterære cirkler - og er i modsætning til nærværende klummist [dette er et citat fra Weekendavisen] ikke nærig med sine links til alskens obskure løjer og læsere på nettet, der igen kan lede videre. Fra bog til bog og blog til blog - væk fra alfarvej. Se, dét er vejen frem! -- End of quote.

Hvis man zoomer ind så går det faktisk fremad for PREBEN.

Beep-beep, Claws hype. Bår har fået swing på mandsforskningen og her kan man skaffe sig en bra og helt gratis publikation og her er Henning & Nannas tekstaktion tilgængelig -- Dette er som at stjæle (hm) æbler, vi er på rov hos Paal også: Mmm, her og her. Channel Tigerclaws! At yer service, still babbling after all these years.