Dansk Leonora-bonanza idag. Anmeldelse i Politiken og friggin' podcast er ude på Atlas.

New Gold Dream (21-22-23-24)

Forsøger at konceptualisere tre kommende udgaver af Norsk Kunstårbok. Ikke nemt.

'Tis the season to be depressed about capitalism. Greetings from Edinburgh hvor de arme skotter bliver slæbt efter den idiotiske politik som føres i London. Jeg har deltaget på This Woman's Work: A Kate Bush Symposium på Edinburgh College of Art, og ellers gået forvirret rundt på det enorme julemarked og gennem den 350 år gamle botaniske haves julelys-spectacle. I'm really not sure if December will be magic again, I'd say probably not.

2019 var et underligt år. I quit my job blowing leaves og fik et nyt job. Jeg fik en diagnose efter 13 års sygdom, og fandt ud af at der er en feministisk bevægelse omkring sygdommen. Jeg udgav en bog, fyldte 50 år og fungerede som bergensisk kunstkritiker. Pumpede Vestlandet op på Kunstkritikk og skrev om Entrée, Hordaland Kunstsenter, Kabuso, Bergen Kunsthall, Palmera, Volt og Borealis, og fik i tillæg sagt snappy ting om den nordiske pavillion i Venezia. Her er dagens julekalender for Kunstkritikk iøvrigt. Andre arbejdsgivere var Vagant, Skrivekunstakademiet, Forfatternes klimaaksjon, Hasselblad Foundation, Bergen Offentlige Bibliotek og Norsk kritikerlag. I forbindelse med Leonora har jeg jobbet med Wuxia, Vinduet, Atlas Magasin, Kunstnernes Hus Kino, Cornerteateret, Brøg Litteraturbar, Litteraturhuset i Bergen og Kristiansand folkebibliotek. Thanx 4 keeping me busy in 2019.

Oda Bhar har i sin Prosa-artikel gode bud på hvad Piet-figuren gør i min bog om Leonora. Der har været så stille omkring den del af bogen at jeg selv er begyndt at opføre mig som om de sider ikke eksisterer. God læsning, selvom det føles klamt at blive sammenlignet med min kollega Kjetil Røed, som tilbage i 2004 redigerede Rett kopi. Mere om Rett kopi.

Twenty random albums of the 2010's: Grimes/Visions, Savages/Silence Yourself, Japandroids/Celebration Rock, Rival Schools/Pedals, Depeche Mode/Spirit, Escape-ism/Introduction to Escape-ism, Iceage/Beyondless, Waxahatchee/Cerulean Salt, For Pete's Sake/In Faith and Loyalty, Pallbearer/Heartless, Lee Ranaldo/Electric Trim, Jenny Hval/Innocence is Kinky, Jenny Lewis/The Voyager, Downtown Boys/Full Communism, Low/Double Negative, Deafheaven/Sunbather, Frankie Cosmos/Zentropy, Chvrches/The Bones of What You Believe, PJ Harvey/Let England Shake, Mount Eerie/A Crow Looked at Me

I 2019 har jeg taget en lille pause fra samtidslitteraturen, arbejdsskadet efter 15 års indsats. Så hermed, ganske kort om nogle af årets udgivelser: Pablo Llambias, Kristina Stoltz og Damon Krukowski. Plus kommende omtaler af tre aktuelle norske udgivelser i Vagant, Kunstkritikk og Vinduet. Honorable mentions: Karen Havelin, Extinction Rebellion og Celeste Bell for yr punk rock friends. Karens bog har fået en deprimerende og klein modtagelse i Norge, men en ganske strålende modtagelse i den engelsksproglige verden. Bøger som definitivt er på listen over årets sakprosa: Ida Lødemel Tvedt og Jonas Ekeberg. Må også nævne dette fine projekt som jeg fik lov at bidrage til. Last but not least: Leonoras reise. Du er velkommen til at anmelde på Goodreads. Min bog er endelig kommet frem til Mexico City via kurér Carina Beddari, som har udført fotoaktionen herunder, og to podcasts kommer via Litteraturhuset i Bergen og Atlas Magasin. Leonora-gjengen er også repræsenteret i denne spændende udgivelse som lanceres i Edinburg snart. Leonora kan købes her + her.

Rest in peace, Sean Bonney. Sean besøgte Oslo i 2011 hvor han var inviteret som del af Folkebiblioteket kurateret af Paal Bjelke Andersen. Vi læste på trappen 15. juni mens det skiftevis var sol og regn. Jeg læste en hyldesttekst til Ari Up og Poly Styrene, Sean forstod ikke hvad jeg læste, men genkendte alle citaterne og kom mod mig med stor entusiasme. Tænker på de som stod ham nær, ikke mindst Commune Editions som netop har publiceret hans sidste bog. I 2014 besøgte han Audiatur i Bergen og satte ild til rummet her + her + her.

Årets bedste før årets bedste. Trying to figure out. Prøver med disse først: Kim Gordon * Robert Forster * Jenny Lewis * Angel Olsen * Nick Cave * Tinariwen * Solange * Glenn Branca * Chastity Belt * Stephen Malkmus * Bedste live: Bikini Kill og Damon & Naomi i London plus The 4-evea Young Gods i København: feu! à ciel ouvert! l'eau rouge!

Musik som har aktualiseret sig af triste årsager og som sjældent er borte fra spillelisten: Scott Walker * Talk Talk * Cream * Daniel Johnston * den urtriste plade med Purple Mountains & David Berman

Endless replay & (re)discovery: Baxter Dury * Indochine * Stevie Nicks * 2019-plader jeg har hørt for lidt fordi de kræver fuld opmærksomhed: Jenny Hval * Sleater-Kinney * Thurston Moore * 2019 special love & kisses award: Priests * Ex Hex * Tacocat

Efter mange timer i mystiske Google-labyrinter med forskellige Google-identiteter ser det nu ud til at jeg kom mig ind på bloggen igen. Siden sidst har jeg fået noget så sjældent som et job med en vis kontinuitet i hele tre år frem i tiden. Hvad er Norsk kunstårbok? Jeg skal efterhånden gøre verden bedre kendt med denne fine udgivelse som har eksisteret siden 1992, which is almost the year punk broke. Her er et essay jeg skrev til kunstårbokens 2016-udgave. Til årbokens 2018-udgave interviewede jeg kuratorer for Momentum og LIAF, hvilket blev et både givende og interessant job.

Mit foredrag fra Daido Moriyama-symposiet i Göteborg 14. oktober ligger nu på backstage-bloggen. Teksten er skrevet på bestilling fra Hasselblad Foundation, og handler om nogle af Moriyamas inspirationskilder og hans fascination for storbyen. Det er altså en slags festtale, og den er siden korrekturlæst af Matt Bagguley, thank you for that.

Vi søger sammen i patientfællesskaber, og man kan forstå disse som en moderne udgave af middelalderens heksecirkler. Sick and Desiring ser ved første øjekast pastelfarvet og harmoniserende ud, men udstillingen sår mange idéer om hvordan autonome fællesskaber kan opsøge viden om egen helbredelse når de officielle systemer svigter.

Bergen Assembly kører løs i Bergen. Jeg var på Hordaland Kunstsenter og så udstillingen Sick and Desiring. Så fint og chill rum at slappe af i, samtidig med at kunsten ikke er tandløs. I dette tilælde er den også direkte brugbar! Johanna Hedvas tekst findes her og er du i København, gå på to relaterede arrangementer i oktober og november.

Leonora får en del opmærksomhed. På Instagram, men også i Information og Politiken.

Just say no to family values. John Giorno Audiatur 2009. RIP

Denne uges altoverskyggende interesse er den japanske fotograf Daido Moriyama som på søndag modtager Hasselblads pris i Göteborg. Film her, stills her og snart foredrag.

Fuldt hus på Klima&Litteratur igår på Refshaleøen. Glad for at se Aase Berg, Lars Skinnebach, Freddy Fjellheim, Anna Hallberg og mange andre. Arrangør Anna Chris Thompson interiewer Lars, Freddy og Charlotte Weitze om litteratur og aktivisme. Freddy styrer som bekendt Forfatternes klimaaksjon. Mine bidrag her + her + her.

Leonora er på rejse! Her rejser hun til de svenske skove på visit hos Carl-Michael Edenborg og til Skien på besøg hos Maj-Gret Gaupås. Hun er i Tromsø lufthavn sammen med André Gali og på togtur med Jens Petter Kollhøj. Tak for billeder! Bogen kostede en del blood, sweat and tears at skrive, derfor slutter promokampagnen ikke forløbig. Også meget glad for entusiastisk læserespons fra blandt andre Sandra Lillebø og Ida Lødemel Tvedt.

Joaquin Phoenix brænder hul i lærredet i Joker. Strålende soundtrack også, specielt glad for placeringen af Cream og Gary Glitter. Da jeg kom ud fra biografsalen var det som om jeg havde fået overnaturlig lytteevne, en hearing trumpet? De blastede denne vidunderlige sang, og jeg gik mystificeret rundt og troede jeg hørte The Gossip, men genkendte snart Stevie og det sample som er brugt af Destiny's Child og ... ja, The Gossip nærmer sig.

Arthur har noget til fælles med Alt Right boys og de som skyder omkring sig, specielt med tanke på biografskydningen i Aurora i 2012. Filmen handler om at være enten født eller lavet. Arthur har faktisk et sundt følelsesliv, hans respons på omgivelserne er empatisk, men han bliver udsat for meget misbrug. Han har en maske som gør at andre dømmer ham, denne kompulsive latter som viser tilbage til et traume. Er vi født som klovne eller bliver vi til klovne? Et samfunds sygelige interpellation: Where are the clowns? Send in the clowns. Et samfund med social uretfærdighed, massive mængder våben og angstpropaganda fremkalder klovnene. Jeg ser filmen som et slags forsvar for de syge drenge, men ikke et forsvar for fascisme og nihilisme, men for den som misbruges af at sygt samfund og kaldes frem som klovn. The 1% skriger: "They were born!" og klovnene svarer: "We were made!"

Burde vi tale om en helpline for kulturarbejdere? Hvordan samle disse affekter og sætte dem til at arbejde for os politisk? To vigtige enqueter er publiceret idag. Om situationen i Morgenbladet plus om lukningen af Rosinante i København. Minder om denne og denne.

Vi tager imod smiger og popkorn og glitterneglelak og hvad du ellers har i lommen. BLA har lagt Herr Rosenbæks anmeldelse ud på net. Shimon Peres, whatcha gonna do?

Jeg fandt Rachel og Molly i Edinburg ved et tilfælde, medieret af Catriona McAra. 
Støt deres fine projekt her.

Leonora holder på at tage magten fra BLAs anmelder. Glæder mig hvis jeg har klaret at skabe en monstertekst, men den er dog så rationelt og langsommeligt komponeret. Den eneste djævelske plan var at køre på med et tempofyldt narrativ og hævde at alt hænger sammen. Ræse over en collage og et par respektable dikotomier og se hva som skjer.

Det jeg gjorde på min b-day. Mere af det jeg gjorde på min b-day: TJ Demos in English.

Wow! Atlas Magasin har anmeldt Leonoras reise her. Kan jeg tagge den norske bibliotekstordning? Slaget står om Leonora snart, and it's vegetarian bacon or no vegetarian bacon for Christensen. That's the facts of life. Læs Simen Sætres vigtige tekst om den lotteriagtige indkøbsordning for sakprosa. Har vi brug for spontane fagforeninger? Yes, indeed. Jeg er grådig og ønsker mig oversættelser af bogen! Er du oversætter eller forlag? Tag kontakt med den gode Henrik Francke, chat ham op på Bokmässan Göteborg og i Frankfurt. NORLA har valgt Leonora som en af flere fokustitler denne høst, hvilket betyder at de snart har en 20 siders prøveoversættelse klar på engelsk, plus man kan søge NORLA om et mindre beløb hvis man vil lave en prøveoversættelse på et hvilket som helst sprog. Leonora står med tommelen i vejret, Leonora vil rejse.

Leonora er på rejse, selvsagt. På torsdag snakker vi Leonora i Svolvær, og den 2. oktober snakker vi Leonora i København og den 12. november retur til Bergen og snakke Leonora. Mere info kommer. Magien synes at virke, faktisk. Den interplanetariske Leonora-energi synes at holde den udmattede freelance kulturarbejder på benene.

This is the kind of friends I have. They make me a freakin' fanzine for my b-day. Tak Cathrine ❤️❤️❤️ Foto af Anngjerd. Flere pics fra Leonora release i Bergen + b-day her. Tak til alle som kom på lancering i Oslo og Bergen. Leonora is a survivor.

Inspireret af aktuelle begivenheder fandt jeg en tekst frem som jeg stødte på mens jeg gjorde research til Leonoras reise. Der er ikke meget information om dette, men Leonora kendte den schweiziske antropolog, journalist og fotograf Gertrude Blom som levede og forskede i Chiapas-junglen. Specielt havde Blom kontakt med mayafolket Lacandon. Da Leonora gjorde research før sit enorme vægmaleri "El mundo mágico de los mayas" (1963), som man nu kan se på det antropologiske museum i Mexico City, boede hun i San Cristóbal de las Casas i seks måneder og var her i kontakt med Blom. Jeg ville vide mere om Blom og gennem et antikvariat fik jeg fat i fotobogen "Bearing Witness" som indeholder Bloms essay "The jungle is burning" hvor hun blandt andet skriver: "We saw kilometer after kilometer of flames burning wildly and unchecked. It was an apocalyptic vision of the end of the world." Denne tekst er altså fra de tidlige 80s, bogen kom ud i 1983, men teksten var publiceret tidligere på spansk. Her er en film om Blom. Her kan du læse Bloms essay.

I'm haunted by this lil unicorn megalomaniac. Her er teksten om Damons bog + podcast.

Total hegeliansk bogmodtagelse: stort klem fra Vårt Land, Bernur og Bastkjær. Kill fra de tidligere arbejdsgivere Morgenbladet og Klassekampen. Stille i to uger og så Aftenposten og denne Bakkevig. Hvad sker?! Man har skudt mig med diamanter 💥💥💥💥💥

Takker inderligt for en lidt mere rummelig og åben læsning af min bog i Aftenposten idag. Trods alt vil jeg nok sige at det er en bog for alle. Jeg har ihvert fald anstrengt mig vældig for at skrive formidlende så bogen er læselig for alle, men hvis man går til den med forventninger om en traditionel A4-agtig komposition, og sakprosa som ikke bliver personlig, politisk, filosofisk, samtidsorienteret, popkulturel, humoristisk og sørgerlig så kan man risikere at blive skuffet.

Kritikeren skal vel ikke være en sanitetsarbejder som holder alle "rare" ting ude af offentligheden? Det har i hvert fald været mit kritikerprogram hele vejen at arbejde anderledes langs grænserne og slippe ting ind som var "rare" for eksempel anderledes begær end det heteronormative og andre æstetiske former som collage, montage, konceptkunst og peformance. Men for at gentage mig selv: Jeg ønsker al slags kritik velkommen og er i bund og grund glad for at min bog kan læses på forskellige måder.

Indtil slutningen af september står slaget om biblioteksordningen, så af økonomiske årsager håber jeg at det tipper mod det positive. Ellers blir der ingen vegetarisk bacon til jul, desværre. Se også mit debatindlæg om kulturarbejderne i Klassekampen idag.

Kom alle mennesker // med små F i hendene. Once again f***s have been given.

Leonoramagien begynder at virke. Senest har vi opnået kontakt med to unge, skotske leonoraheads som sandelig er igang med at starte et tidskrift med titlen The Debutante. De præsenterer deres projekt på følgende måde: "Our new journal, The Debutante, calls for contributors to interject the legacies of women surrealists into the contemporary everyday." How cool is that! Her findes en Leonora læseprøve 💚💚💚💚💚💚

Har bidraget til dette coole kunstprojekt af Mette Edvardsen. Fin bog er på vej nu.

"Christensens tænkning er vild og idiosynkratisk, og derfor er Leonoras reise også netop dét. Som en måde at danne fællesskaber og åbne verden på er den værd at lade sig inspirere af. Som kunstformidling er den vidende, engageret og helt sin egen." Martin Bastkjær og jeg har anmeldt hinanden på kryds og tværs så det er klart at hans anmeldelse ikke kan trykkes i Information. Den er på Bastkjærs blog i stedet.

Vårt Lands bokansvarlige Lars Petter Sveen interviewede mig om Leonoras reise 9. august.

Click on the image. For de om ikke ved det: Ja, jeg bor i København og kan inviteres til ting. Support yr local critc and non-fiction writer. Litteraturen er også et økosystem.

I Langesund læser man Leonora på stranden. Tak for fint foto, Maj-Gret Gaupås.

Søndag den 8. september holder vi lancering for Leonoras reise på Kunstnernes Hus Kino. Vi viser to nye Leonora-relevante film, nemlig Gloria's Call (2019) af Cheri Gaulke og Female Human Animal (2018) af Josh Appignanasi. Imellem der vil der være oplæsning og samtale ved undertegnede ++ Onsdag den 11. september viser vi film i Bergen: Den norske filmskaber Anne Kjersti Bjørns Ung, vakker og begavet (2001). Bagefter er der oplæsning med Bergens allstars plus gæster udefra og ægte delfiner 🐬🐬🐬🐬

Der er en bog det er værd at tage fat i igen, netop idag efter angrebet på en moské i Bærum, Oslo. Carline Tromp skriver om Angela Nagles Kill All Normies her, og jeg skrev om den i samme avis. Jeg håber at disse netfora forbliver offline; konversationerne der er ved at udvikle sig til international hjernevask og terroristproduktion.

Björn Kohlström må få prisen som Skandinaviens mest aktive litteraturkritiske bogblogger. Der er nogle episke boghylder i Jönköping, og nu er Leonora ankommet og anmeldt.

Der er ofte megen Gud på siderne i Vårt Land, men der har nyligt været en stor oprustning af deres kulturredaktion med mange flinke folk. Idag anmeldelse af Leonoras reise plus interview med undertegnede. Morgenbladet knalder også til med en anmeldelse.

Leonora er her. Sidste sommer troede jeg ærlig talt at jeg skulle betale stipendiepengene tilbage til de norske sagprosaforfatteres fagforening. This is a group effort, og heldigvis var den som skrev ikke alligevel the weakest link. Psychic hearts go out to you.

Et mix til Leonora på bare 9 sange her. Vi får se om det blir længere en dag.

Kom til København, lille bog. Leonoras reise sælges til udlandet. Abstract in English her.

Lanceringsfest for Leonoras reise i Bergen 11. september! Først vises Ung, vakker og begavet (2001) af Anne Kjersti Bjørn, filmen som gav mig et første glimt af Leonora. 52 herlige minutter om surrealismens kvinder, delvis animation, delvis dokumentar inklusiv et interview med Leonora nogle år før hun døde. Efter pausen læser mindst fire 2019-aktuelle forfattere: Anngjerd Rustand, som har udgivet Et avgrenset, lysende sted på eget forlag, Grethe Fatima Syéd som er aktuel med Min sommer med Nedreaas på Solum Bokvennen, Erlend O. Nødtvedt aktuel med Slekter på Aschehoug og mig selv, sagde grævlingen. Det venter MELLEM EN OG TO overraskelser i programmet. Vejledende tider kunne være 20.30 film og 21.30 oplæsning. Info om Leonora-fest i Oslo 8. september følger.

Leonora er ankommet til forlaget i Oslo. Jeg tager lige et glas vin før 12, er det ok? Lige nu sælger Audiatur boghandel Leonora, og du kan få En punkbønn med i købet for bare 100 NOK. De to bøger er samme format og vil se amazing ud i din boghylde.

Leonoras reise kommer til forlagscentralen i Oslo i slutningen af denne uge, melder sjefen på Oktober. Til salg er den allerede, blandt andet på Audiatur og på forlaget, selvsagt. Sandsynligvis kan den også snart kan købes på Møllegade Boghandel i København.

Læste den nye bog om Poly Styrene, hende jeg skrev om i En punkbønn. De to soloplader er værd at lytte til: Translucence (1980) og Generation Indigo (2011). Her er en nydelig film om hende som BBC lavede. Ting jeg ikke vidste: Ian dury har en søn som også laver musik, Baxter Dury. Lyttet masse til hans plader denne sommer. Han ripper sin far off, ha ha. Jeg har også fundet Solvej Schou, en halvt dansk, modern day riot grrrl, baseret i Los Angeles. Overraskende kraftfuld pattismithesque stemme. Jeg har fire tennisbolde (tekster) i luften og skal smashe dem i væggen resten af juli 👿👿👿👿👿👿

Vi laver Leonoras reise færdig til tryk denne uge. Netop imorges meldte redaktøren at vi får lov at trykke reproduktioner af tre af hendes malerier inde i bogen. Et spørgsmål angående fakta til kildelisten blev besvaret i nat, af den fantastiske Gloria Orenstein i Los Angeles, en af bogens heltinder. Hun skriver altid lange mails fulde af historier, og hun skrev blandt andet dette om Leonora: "I hope that in her perch in the Otherworld she is seeing all this and feeling really well honored by all that's going on." I love her so much. Ingen bog uden Gloria, og mange andre som har hjulpet med stort og småt. Der er planlagt slippearrangementer i Oslo 8. september og i Bergen 11. september.

Her er en superfin lille film om zinekultur i San Francisco. Warm-up til Bergen Art Book Fair i november? Følg Bergen Art Book Fair & Tekstallianse & sign up 💜💜💜💜💜💜

Der har været en eksplosion af tekster i kølandet af udgivelsen af The Collected and Unpublished Writings of Mark Fisher (2004-2016). I Skandinavien not so much, selvom Mikkel Frantzen og Joni Hyönen (og jeg selv, sagde katten) har bidraget. Nu slænger Atlas sig på med denne introducerende tekst. De to ledestjerner i Leonoras reise er iøvrigt netop Fisher og Donna Haraway som begge har en del at sige om science fiction og fremtiden.

Endelig er omslaget til Leonoras reise godkendt af de Max Ernst-ansvarlige. Dette er "Leonora in the Morning Light" af Max Ernst fra 1940. Design af Johanne Hjorthol. Her findes Forlaget Oktobers pressemelding. Kan læses på bokmål i begyndelsen af august.

Nice, very nice. En time senere: WHAT?! Lover godt for satskorrektur idag. Flere pics her.

Når du har forsøgt at være kæk, men lizm ikke får det til længere. Efter den store indvandrerroman kommer den store endometrioseroman. Skandinavien tæller to af slagsen, skrevet af svenske Johanna Frid (2018) og norske Karen Havelin (2019). Jeg likte bedst sidstnævnte som også har en queer tematik. Norske anmeldere har læst forbi dette, måske man tænker at forfatteren har et alment bekendelsesbehov. Men kan det tænkes at den kronisk syge føler sig så off i forhold til de opreklamerede, normale liv at queer bliver et sted at holde til. Selv får jeg dagligt ødelagt hørelsen af normalitetens støjende truthorn.

Vagant varmer op til Louisiana Literature som får besøg af Michel Houellebecq og Norges egen Houellebecq-epigon Matias Faldbakken, begge sjældne fugle på store festivaler. Om nye Vagant her. Min tekst fra Lofoten og meget andet godt inkluderet.

They'll never rest until they've spoiled the earth, siger Fiver. Ecocide, med andre ord. Nu er Watership Down (1978) på flixen også, og den pakker intet ind. De modernistiske brud er som kaninernes Guernica, intet mindre. Warren of Snares er unaturlig, selvsagt. Her holdes kaninerne af mennesker, og de overlever ved at opretholde tabu og samtidig hengive sig til abstrakt dødspoesi. De har løse håndled, de taler affekteret og er quite possibly gay like Mister Eliot himself. De nyder ikke fortidens vitalistiske machofortællinger længere. Uanset, filmens måde at skifte mellem romantisk-vitalistisk naturalisme og Guernica-style mareridsagtig modernisme er effektfuld. Jeg skrev om den her.

Jeg havde inderligt gerne set disse to udstillinger i New York denne sommer. Check denne anmeldelse med en strålende første sætning: "Some of the best paintings of Surrealism were made in Mexico during the 1940s and 50s, by women." So true, funny how it seems.

Very true, but don't be a dick. At være en dick og en psykopat er ikke det samme som at være en feminist og totally punk rock. Thanx. Mere om Bikini Kill i London her + her + her.

If in London, se ICAs lille udstilling om Kathy Acker. Hun klarer selvsagt at være godt gammeldags provokativ-transgressiv. Især Blue Tape (1974) med Alan Sondheim, som Chris Kraus skriver om i sin bog, er lidt af en showstopper. Ellers fik jeg set Dorothea Tanning i sidste øjeblik på Tate Modern, plus koncerter med Damon & Naomi og the infamous Bikini Kill som myrdede Academy Brixton to kvelder på rad. Jeg elsker Tobi Vail, og hun er den eneste fra bandet som jeg har forsøgt at få et interview med, men jeg må sige at det var vældig dejligt at se Kathleen i så strålende form. Der var næsten ingen ende på de vilde ting hun fik sagt imellem numrene. Sjældent har jeg leet, klappet og hujet så meget.

Når Stoltz gør en Cahun, ser jeg hende for mig stående foran et spejl. At det er en førstepersonsberetning virker som en grænseoverskridelse, men Stoltz er stolt. Stoltz er stolt som Freddie Mercury, som spænder sine muskler og får krop og stemme til at udtrykke enorm, potent kraft. Det handler om at stå frem. Det er som vogue, det er som drag, det er karaoke. Har vi ikke alle gjort det? Fundet styrke i at bruge tøj, makeup og poseringer, som kunstnere vi ser op til? Skriver om Kristina Stoltz' roman om Claude Cahun for Vagant.

Jeg håber du kender John Bergers Ways of Seeing, men kender du Ways of Hearing? Strålende podcast af Damon Krukowski fra Galaxie 500 og Damon & Naomi. Anmeldte her.

What the serious hey? Leonora i New York. Ser ikke ud til at det er muligt for mig at swinge forbi, desværre. Og biopic med Tilda Swinton i hovedrollen?! Dude.

Meget tilfredsstillende begrebsafklaring fra Ane Farsethås i ugens Morgenbladet (abonnement) angående den særnorske konstruktion "virkelighedslitteratur" som kom på high rotation fra 2016 hvor Ingunn Økland brugte det i sin anmeldelse af Vigdis Hjorth i Aftenposten. Mildt sagt på tide at nogen gik ind med en støvsuger her.

Santa Chris is coming to town! Her + her + her + her + her.

I september afholdes Greenlightdistrict for anden gang, en potentiel kunstbiennale situeret i Skien. Tak for invitation til sakprosaworkshop, jeg vidste faktisk ikke at laksetrapper var så fascinerende! Vi har hørt om Skiens industrihistorie og vandets betydning for byen, det vand som nu lider overlast visse steder. Følg Greenlightdistrict og put dem på programmet i september. Next up er Kunstbokmessen Bastard på Lillehammer.

Selv føler jeg mig som en stor fed bille som tyller prosecco i mig ved pressevisningen, hvor rushet synes at være størst mod madbordet. Det kan virke relevant at spørge som man gjorde i 2009, før første version af triennalen Bergen Assembly: To biennale or not to biennale? Jeg ved godt hvad mit svar på det spørgsmål er.

En bille slash grævling rapporterer fra Venezia her. Den norske modtagelse siger en del om at det er en dårlig idé at mase igennem anmeldelser så hurtigt som muligt. Her har Vagant en mening. Bokaktuelle Kjetil Røed skrev for Vårt Land, og tog sig god tid.

Venice, the capital of northern Italy’s Veneto region, is built on more than 100 small islands in a lagoon in the Adriatic Sea. It has no roads, just canals – including the Grand Canal thoroughfare – lined with Renaissance and Gothic palaces. Also #seaweed #biennale

Lige før påske så jeg afgangsudstillingen på Bergen Kunsthall. Her er hvad jeg tænkte, og her er hvad man tænkte om vårens afgangsudstilling i København. Lidt færre skærme og selvbiografier i Bergen, men happy blev begge anmeldere, tydeligvis. Jeg anmeldte også afgangsudstillinger i 2009 og 2010. Btw, with eyes closed, call me lukker 5. maj, so hurry.

Høsten 2003 tiltrådte jeg som litteraturkritiker i Klassekampen. Året senere virker det som om jeg har fået plads til at foreslå bøger jeg kan skrive om. Det blev til en liten serie om tre bøger udgivet på det svenske forlag Vertigo. En bog af Gunnar Blå, senere afsløret som Vertigos redaktør Carl Michael Edenborg, og to oversættelser af Dennis Cooper og Unica Zürn. Helena Erikssons oversættelse af Zürn, Mörk vår & Jasminmannen, var strålende og inspirerende læsning. Siden har der været et mindre Zürn-boom som også kan spores tilbage til Eriksson som i 2014 udgav bogen Någon syr, är det du? om Zürn og hendes partner Hans Bellmer. Nu er også Jasminmannen oversat til norsk og bliver anmeldt – igen! – af Maria Horvei i dagens Bokmagasinet. Her er min anmeldelse af samme bog fra 2004.

Ich habe mein Buch geschrieben, den kommer ud i august. 

"Scott Walker" as played by Engel was just a more sophisticated variant on the classic boy band options, the moody one, Serious Spice, the dreamy interesting type who would gaze deep into your eyes and tell you how he read books and everything. God observation af Ben Graham. Der er ikke mange live-klip af Scott og Walker Bros, men jeg ser nightmare-Scott dengang også, hvordan hans ansigt flakker mellem rollen og dyb forvirring bort fra mikrofonen. Alle tre virker de løsrevne fra deres kroppe; Gary ser på sine trommende arme som om de tilhører en anden krop. Scott kan ikke skjule at han freaker ud. John smiler et sarkastisk smil. Han og Scott står i hver sin ende af scenen og spejler hinanden med deres grad gestures; de forsøger at besynge pigerne hvis skrig overdøver musikken. Stemningen er uncanny. Jeg har opdaget Walker Bros' sidste plade Nite Flights (1978), Scotts plade Climate of Hunter (1984) og den fantastiske fuck you-sang No Regrets (1975).

Scott Walkers karriere er et mesterværk i sig selv. Få har klaret at lave så radikal musik så sent i livet. Rest in peace, if possible. Musikken fra Tilt og frem er ofte chokerende at lytte til, og man risikerer at blive dybt forvirret over sammenhængen med den anden gyldne Scott fra 60'erne. Lyt til Tilt, The Drift, Bish Bosch og Soused, musik som i sandhed freaker mig ud. Redaktører kan gerne spørge kvindelige skribenter om at skrive om Scott, og kontakte kvindelige kunstnere som er inspireret af ham. Tag fx en telefon til Jessica Sligter. Læs et interview fra Bish Bosch-lanceringen. I stedet for at skyde, kværke, fyre og politianmelde den hvide mand som genidyrkes, burde vi gå og snakke som ham. It's an act. Det har næppe været forbudt ved lov at nærme sig Scott Walker for at få et interview. Det har nok ikke været let, og hjerter har sikkert flimret nervøst, men hvorfor ikke bare gå som en cowboy; læg selvbevidstheden til side og bær de brændende spørgsmål frem, for de er vitterligt vigtigere end hvem du er og hvor "forkert" du end måtte føle dig.

Det nye nummer af det norske filmtidsskrift Wuxia indeholder et uddrag fra min kommende bog om den britiske surrealist Leonora Carrington. Leonora er i sin egen historie, men flipper også rundt i andre historier, blandt andet besøger hun Star Wars-filmen The Force Awakens. Tekster af Mike Sperlinger, Stian Gabrielsen, Aina Villanger ++

Efter forestillingen havde mit fossil vokset enormt i autoritet. Det var ingen ligegyldig genstand, som lå i lommen, det var noget som talte til mig med en langt højere intelligens end min egen. Dette lille fossil knuste mig; denne lille forstenede snegl var ikke ubetydelig, men det var jeg derimod.

Jeg var på Borealis i Bergen, læs her. Apropos Bergen, minder om slippefest for Ida Lødemel Tvedts essaybog Marianegropen. Come along & party with the essay people.

Fivers vision i Watership Down-filmen fra 1978 i en fanvideo her. Min tekst her.

Jo, vi vil gaa. Vi vil gaa alligevel. Vi maa gaa. De Kvinder, som altid sidder i sine Kareter, kjeder sig tildøde. De Tider er forbi, da Kvinden var for Manden kun en Luksusgjenstand, halvt et kostbart Legetøi, halvt en Gudinde, der skulde tilbedes. De har selv stødt os ned paa Handlingens Skueplads, hvor vi maa arbeide, erhverve, stride og tumle os, med ett Ord: vi maa gaa. Camilla Collett, 1862 💥💥💥💥💥💥💥💥💥💥💥💥💥💥

Hvordan kommer undergangen til at se ud? Nogle af os har nok en fornemmelse af, at flertallet ikke kommer til at reagere, med mindre den viser sig som en dramatisk begivenhed. Den glidebane, vi er på, kan de fleste distrahere sig fra med hverdagens gøremål. Vi klamrer os til dagligdagen, hvor børn uden fremtid skal passes, hvor huse, som alligevel kommer til at ligge under vand, skal fikses op, og hvor kroppe, som snart skal forkulle, trænger til forbedring. Det er nemt nok at afskrive de irriterende kunstnere og kritikere oppe i deres udsigtstårn som alarmister. Deres dystopier kan heldigvis omformuleres i det såkaldte kulturliv. De entusiastiske artikler om forårets nye trend »dystopisk science fiction« bruser frem i kulturaviserne, og litterære agenter står klar til at omfavne den på årets bogmesser. Læs min anmeldelse af Pablo Llambías: Zombierådhus.

Baby, life's what you make it, don't you hate it? 

I januar startede jeg en tråd som bogstavlig talt eksploderede. Her spurgte jeg: "Hvilke skønlitterære bøger er skrevet med et dyr eller en anden type natur som jeg-fortæller, altså som samtidig er alvorlige voksenbøger? God litteratur som forsøger at se mennesket med naturens/dyrets kritiske blik?" Jeg fik mange gode bud og brugte en del af dem i en tekst til Forfatternes klimaaksjon. Not yet published, men stærkt på vej. Jeg har også skrevet tekster til LIAF og Vagant færdig, og ser frem mod et job for Kunstkritikk nu. Desværre ingen Christensen i Klassekampens spalter længere, efter 15 års tro tjeneste. Man må altså kigge andre steder hen hvis man vil følge med videre.

Modsat det pistaciegrønne hus på Møhlenpris hvor jeg engang boede ligger nu et pistaciegrønt teater, og her skal vi mødes for at fejre Ida og hendes nye bog den 21. marts. Jeg skal læse fra min bog som udkommer på Forlaget Oktober til høsten. Sneak preview på denne er på vej i det næste nummer af filmtidsskriftet Wuxia 💚💚💚💚💚💚

I forbindelse med En punkbønn talte jeg med Johanna Fateman i New York i 2013 og siden på Skype. Hun blev en vigtig del af projektet, og hun passede strålende ind med sin generøsitet, viden og åbenhed. Dengang talte vi om hendes projekt med Andrea Dworkin, og første del af dette er publiceret nu. Jeg ved at der kommer endnu en bog på Semiotext(e) som jeg glæder mig til at læse. Her taler Chris, som jeg tipper på er Johannas redaktør sammen med Hedi. Et strålende team, for sure. En af de jeg forsøgte at få kontakt med da jeg rejste rundt for at gøre research er Allison, som netop har givet dette strålende interview. Der er også en Bratmobile podcast som jeg glæder mig til at høre.

I 60'erne forholdt Andy Warhol sig ironisk bejaende til forbrugskulturen da hans Factory begyndte at masseproducere kunstværker. I 1966 svævede hans Silver Clouds rundt i et gallerirum. Ingen udstilling var smukkere i 1966, men i 2019 er der gået hul på sølvskyerne, de er blevet til mikroplastik og snurrer langsomt rundt i Stillehavet som del af den dovne plastiksuppe. 

******This is funny, right?****** 

Har sat sammen et killer essay-kompendium til eleverne på Skrivekunstakademiet med Ole Robert Sunde, Martin Bastkjær, Amalie Smith, Jenny Hval, Adam Curtis og Bodil Furu. See u in february hvor også dette foregår på Litteraturhuset. God profil som dækker både skønlitteratur og sagprosa. Equality now! En forfatter som jeg sædvanligvis læste alt nyt af, Dubravka Ugrešić, skriver netop i gråzoner mellem roman og essay.

Happy science fiction 2019. Mikkel Frantzen er fuld af energi og Nasjonalbiblioteket i Oslo har et interskandinavisk og -galaktisk program med titlen Fantastiske fremtider som fortsætter ind i februar. Specielt 5. og 6. februar stimler forfattere som Øyvind Rimbereid, Lyra Koli, Jonas Eika, Bjørn Vatne og Cathrine Knudsen sammen.

I can't believe my eyes saw these two landscapes just one month apart. Hope for 2019.